BLIV KONTAKTET AF OS
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Jeg accepterer persondatapolitikken

Four Seasons Sayan - Ubud 

Velkommen i junglen ved den hellige flod

Four Seasons Resort Sayan er et svimlende jungleresort, bygget op i højden og ind i dale.

Og nu kendt fra filmen Spis, Bed, Elsk med Julia Roberts.

For foden af resortet bruser Balis hellige flod Ayung.

Pools og villaer er anlagt i flere planer, så du har en fornemmelse af at svæve mellem trætoppene. Fra det store soveværelse med king size seng, går man ind i det luksuriøse badeværelse med nedsænket bad og separat brusekabine. Smukke blå og grønne kakler, sort granit.   

Du er i en afsides beliggende jungle med al den komfort du kan ønske dig og udsigt til flod, jungle og grønne risterrasser. Balinesisk arkitektur og håndtrykt batik, charmerende bambusmøbler, teaktræsgulve og smukke decks fuldender den luksuriøse oplevelse.

Begynd ferien med et møde med jeres Personlige Paradise Planner, som ved alt, hvad der er værd at vide om resortet og om Bali.

Start dagen med at meditere på toppen af vores Royal Villa med udsigt til lotusblomster i havebassinet. Resortets pool i to planer følger flodens naturlige bugtninger – vildt!

Nyd kunstnerbyen Ubud - bytur og shopping af naivistiske malerier på stof, lige til at rulle sammen og smuk batik til ny sarong.
Sanur, Nusa og Kuta ligger inden for en times kørsel.

Prøv In-Villa Dining. Indonesiske specialiteter på terrassen med jungle-view. 

Nyd river rafting og bagefter middag i restauranten akkompagneret af flodens brusen.

Indkvartering:

Suite:
85-123m2 i en eller to etager, rummelige og beliggende nær resortets Spa og restaurant. Alle suiter med en opholds- og spiseafdeling og balkon med udsigt over dalen og rismarker. Plads til 3 personer

One Bedroom villa:
200m2 bygget på kanten af bjergsiden og tilbyder pragtfulde udsigter over risterrasser, junglen og floden. Spise- og opholdsrummet åbnes ud mod en privat terrasse med plunge pool. Smukt møbleret med håndlavede møbler fra Java og Bali. Plads til 3 personer

Riverfront One Bedroom villa:
200m2 langs bredden af den Hellige Ayungflod. Gennem en lille privat lotushave får du adgang til villaen. Stort opholdsrum med adgang til stor terrasse og egen plunge pool. Elegant indrettet i håndlavede træmøbler og udvalgt kunst. Plads til 3 personer

Sayan villa:
450m2 unikke villaer for dig som ønsker rummelighed og privatliv. Beliggende øverst i dalen med egen have, terrasse og pool. Romantisk himmelseng og sænket badekar. Stort opholdsrum samt dressin room. Perfekt for det romantiske kærestepar.

Two Bedroom villa:
850m2 lidt afsidesliggende i dalen, for ro og privatliv. Stort spise- og opholdsrum med udgang til den private terrasse. De to soveværelser har ligeledes egen terrasse. Elegant møbleret i antikviteter, teaktræ og Indonesisk kunst. Plads til 6 personer.

Royal villa:
1000m2 - du træder ind i villaen gennem tagterrassen – og under åkandedammen, befinder du dig på 1. sal med soveværelser og stor veranda, alt indrettet i diskret elegance med sjælden lokal kunst og håndlavede møbler i eksotiske træsorter. Ned af trappen til den store rummeligt spise- og opholds-etage med floden løbende lige udenfor. Plads til 9 personer.

Faciliteter & Aktiviteter:

1 restaurant
1 café
In-villa dining
1 bar
Spa
Udflugter til hele øen arrangeres (elefanttrekking, riverrafting, templer…)

Discovery Travel Hellerupvej 51 2900 Hellerup Tlf. 39 62 61 61
Travelmarket Interactive