Oplev ægte "Tusind og en nat"-stemning

Oman har smukke landskaber med ørken-oaser og pragtfulde sandstrande. En usammenlignelig gæstfri befolkning, lækkert og eksotisk køkken og spændende kultur. Omans hovedstad, Muscat, fyldt med historie, ligger smukt hvor bjergene møder kysten. Lokker med shopping på de mange lokale markeder (Souk), se mænd i lange hvide kjortler med de karakteristiske rød-hvide shamaal på hovedet sælge og købe krydderier, arabisk kaffe og te samt smykker. Engang var det røgelse og myrra, der gjorde Oman til centrum for verdenshandlen. En rejse til Oman betyder udsigt til bølgende røde sandklitter i ørkenen, kamelrideture, afslapning ved smukke sandstrande og en imødekommende og gæstfri befolkning, der byder på arabisk kaffe og dadler. Oman ligger i kort køreafstand fra Dubai.

Kameler, myrra og røgelse

Karavaner med røgelse, Omans hvide guld, drog op gennem den store arabiske ørken til Middelhavet og de græske og romerske riger. Her afbrændte man de uundværlige duftstoffer for at formilde guderne og “De tre vise mænd fra Østerland” der skulle være kommet fra Oman med røgelse og myrra skær. Den kostbare røgelse, som er tørret harpiks fra Boswellia-træet, vokser i ørkenen nær Salalah i det sydlige Oman. Røgelse afbrændes stadig overalt i landet, den karakteristiske duft hænger i luften – man er ikke i tvivl, nu er man i Mellemøsten.

En fascinerende historie

Oman, og især området Al Sharquia har også haft stærke bånd til Østafrika. Under Sultan Said bin Sultan fra år 1804 til 1856, var Zanzibar en del af sultanatet og Stone Town blev Sultanens anden hovedstad. De tætte handelsbånd førte til en kulturel og social sammensmeltning, og den dag i dag taler mange Omanier stadig Swahili. Den historiske by Ibra, porten til Al Sharqiya, er blot et eksempel på den afrikanske indflydelse. Områdets musik og dans er også påvirket af mødet med andre kulturer. I år 1508 til 1650 var store dele af det nuværende Oman under portugisisk kontrol, men landet har ikke været direkte under en vestlig kolonimagt.

Under britisk styre

Fra 1871 og frem var landet under stærk indflydelse af britisk styre og landet opnående først fuld selvstændighed i 1960. Den nuværende sultan Qabus bin Said al-Said overtog magten fra sin konservative far, Sa’id bin Taimur, i 1970 ved et fredeligt statskup og fik fuld international anerkendelse.

Et rigt land i udvikling

Oman var indtil da et lukket land med et middelalderligt styre og restriktive leveregler - et af de mest tilbagestående lande i den arabiske verden. Udviklingen tog fart i 1980'erne og Sultan Oaboos har ved hjælp af oliepenge skabt en moderne stat med vægt på hospitals- og uddannelsessystemet og et veludbygget vejnet.

Klimaet i Oman

Det er typisk ørkenklima i Oman. Det er ikke usædvanligt med dagstemperaturer på 40 grader i sommermånederne, der strækker sig fra maj til oktober. I denne periode er der meget fugtigt ved kystområderne. Der forekommer sjældent regn og som regel kun om vinteren. Om vinteren ligger dagstemperaturen omkring de 25 grader.

Annette Pedersen, rejsekonsulent og medarbejder hos Discovery Travel

Har du spørgsmål?

Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent på Afrika, Mellemøsten
& Det Indiske Ocean
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 02


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.

Concierge 24-7, logo