Caribien

Klik på billedet for større version Klik på billedet for større version
Drømmeøerne, Caribien er til mere end en perfekt badeferie.

De fleste bliver overraskede over den enorme frodighed, der omgiver strande, vulkaner, bjerge og vandfald. Og hver enkelt lille ø har en facinerende historie, der byder på dramaer, der normalt er langt ældre nationer beskåret.
Ca. 90% af indbyggerne er efterkommere af de afrikanske slaver, men der er sket mange blandinger gennem årerne. Derudover har mange øer store befolkninger, der er efterkommere af indiske og kinesiske kontraktarbejdere, der blev ført til Caribien, da slaveriet blev forbudt. Europæerne udgør en meget lille procentdel, til gengæld er det ofte de hvide, der ejer jorden og produktionsmidlerne.

Der er en drøm, de fleste af os har tilfælles, og som næsten altid foregår i dagtimerne. Den opstår ofte. når vi er stressede, eller når vejret herhjemme er gråt og trist. Drømmen er enkel. Man forestiller sig liggende i strålende sol på den mest hvide, bløde sandstrand med det klareste turkisblå vand ved fødderne og en god stor palme i ryggen. Rundt omkring bliver der pludret og spillet fremmedartede toner, og når man en enkelt gang bliver forstyrret er det af en, der kommer med en forfriskende drink.


  Travelmarket Interactive
Discovery Travel - Hellerupvej 51 - 2900 Hellerup - Tlf. 39 62 61 61 - Fax: 3962 6473
E-mail: info@discoverytravel.dk
Medlem af Rejsegarantifonden, medlemsnummer 989.