BLIV KONTAKTET AF OS
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Jeg accepterer persondatapolitikken

Seychellerne  


Når du sætter kursen mod Seychellerne, er du allerede lidt fortabt.
- Kan man bruge ordet elske om en øgruppe, multietnisk, kreolsk kultur og en naturrigdom, der insisterer på at forkæle alle sanser i overmål?

Når du vender hjem fra din rejse, er svaret et forelsket ja.

Seychellerne er stedet for en romantisk luksus honeymoon eller farve- og solrige ferieminder med familie og venner. Seychellerne tilbyder en uspoleret naturlig skønhed, et rigt dyreliv med skildpadder, fugle, sjældne fisk og koralrev.
Den meget nænsomme udvikling af turismen bevirker, at øerne aldrig virker overbebygget og hotellerne blender naturligt ind i det tropiske milijø. Det officielle sprog er engelsk og fransk. 

Seychellerne ligger ud for Afrikas kyst og består af 115 smukke farverige øer med en unik vegetation. Grønne bjerge og rundslebne granitklipper danner en dekorativ kontrast til de hvide sandstrande med duvende palmer og det krystalklare, blå hav.

Halvdelen af øerne i Seychellerne, blandt andre hovedøen Mahe, Praslin og La Digue er granitøer, resten er koral atoller ligesom Maldiverne.

Mahe
Øen har en dominerende bjergkæde der strækker sig fra nord til syd, det højeste punkt, på 905 meters højde, er nationalparken "Morne Seychellois". Her er et utal af muligheder for vandreture i den storslåede frodige natur med panoramaudsigt. Hovedstaden Victoria er lille og kan ses på en dag. Lokalt marked med krydderier, frugter og souvenirs, botanisk have og et tempel.

Praslin
Praslin er Seychellernes næststørste ø og nås med fly fra Mahe på kun 15 minutter. Øen er omgivet af et enormt koralrev, der byder på gode snorkel og dykkermuligheder. Praslin er mindre bjergrig end Mahe, men dejlig frodig med palmer, vanilje og orkideer. Sjældne sorte papegøjer flyver mellem palmerne. Praslin har uforglemmelige hvide sandstrande og mange hyggelige hoteller, de fleste i bungalow stil.

La Digue
La Digue er en alle tiders lille charmerende ø med dejlig atmosfære. Frodig og smuk og med de mange særegne skulptur agtige granit-klippe-formationer som Seychellerne er så kendt for. Her foregår transporten på cykel eller i oksekærre. Det er ligeledes på La Digue man finder nogle af de fineste gamle traditionelle huse. Lej en cykel og udforsk øen.

Vi har her valgt at præsentere vor Signature Collection
Finder du ikke det du søger - kontakt os - vi har samarbejde med mange andre resorts og vi er sikker på at vi kan tilbyde dig netop din drøm af en eksotisk ferie!


Klima
Kan besøges året rundt. Temperaturer året rundt mellem 24-30 grader. Mest nedbør i December og Januar.
Discovery Travel Hellerupvej 51 2900 Hellerup Tlf. 39 62 61 61
Travelmarket Interactive