Familieferie Sydafrika - Big 5 til vands og til lands

Destination Afrejsested Varighed Pris
Sydafrika København 10 dage fra Kr. 21.495,-
Afrejseperiode/dato Overnatningsform Transportform
11-04-2018  -  15-11-2018 Resort (Specificeret) Fly
Familieferie Sydafrika - Big 5 til vands og til lands
En forrygende luksusferie med hele familien der inkluderer alt hvad Sydafrika kan tilbyde – hvalsafari langs kysten med mulighed for at se havets Big 5; delfiner, hvaler, hvidhaj, pingviner og sæler, ophold på National Geographic lodge, storbyferie i charmerende Cape Town og safari med mulighed for at opleve bushens Big 5; løve, bøffel, leopard, næsehorn og elefant og en masse andre dyrearter.

I flyver med natfly til Cape Town, og der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika.

Om formiddagen når I ankommer til Cape Town, bliver mødt og kørt til Grootbos hvor I skal tilbringe de næste par dage – en ca 2 timers køretur langs smukke kyststrækninger med mulighed for at se hvaler undervejs og evt køre stop af en af områdets vingårde. Ved ankomsten bliver frokosten serveret.

Grootbos har en enestående beliggenhed mellem bjergene og havet. Det er et 5* eco-resort, hvor I bor i naturskønne omgivelser. Alle måltider er inkluderet – og hver aften står kokken parat med 5-retters gourmet menu til jer.

Dagene tilbyder mange aktiviteter; kørsel i 4WD langs strandene med udsigt til hvaler og delfiner, hesteridning, picnic på stranden, vandring i grotter, blomstersafari, fugleture mm. De allermindste ender måske med at hygge sig mest med kaninerne – alt dette er inkluderet i prisen under jeres ophold.

Er det ikke nok at se hvalerne fra land, kan I mod mindre ekstra betaling, tage en hvalsafari i båd og komme helt tæt på - en anden mulighed er at se hvaler eller hvidhajer fra luften på en helikoptertur .

Når I forlader Grootbos, og køres til jeres videre oplevelser i Cape Town, har I en chauffør til rådighed og kan feks gøre stop i vinområde og nyde jeres frokost med udsigt over bjerge og vinmarker – tempoet bestemmer I helt selv.

I når frem til Cape Town, hvor I skal tilbringe de næste par dage mens I bor på The Table Bay Hotel, som har en perfekt beliggenhed på Victoria & Alfred Waterfront omgivet af restauranter og shopping.

Hotellet er med i den eksklusive hotelgruppe,  Leading hotels of the World, kendetegnet ved at serviceniveau, forplejning og faciliteter er helt i top. Morgenmadsbuffetten hører blandt de største og bedste i Sydafrika. Hotellet har et dejligt poolområde, fitnesscenter og spa.

Tag kabelbanen op på Table Mountain – bjerget som er byens smukke vartegn eller besøg den store botaniske have Kirstenbosch ved foden af Table Mountain – oplev Sydafrikas unikke flora fra landets forskellige klimaer og, ikke mindst, Western Cape's berømte Fynbos. En tredje mulighed, er udflugt til Nelson Mandelas fangeø, Robben Island, som udover sin dystre historie også har sit helt eget dyreliv. Billetter bør bestilles på forhånd, da dette er et must for mange rejsende.

Derefter køres I til lufthavnen og tager indenrigsflyet til Johannesburg, hvor I bliver mødt og køres de ca. 2 1/2 timer til Mabula.

Mabula ligger i malariafrit safariområde og er ud over Big 5 (bøffel, løve, leopard, næsehorn og bøfler) hjemsted for afrikansk savannevildt som giraffer, antiloper, 60 vildtarter/pattedyr og 300 fuglearter.

I kører i safari i åbne 4-hjulstrækkere og der tilbydes ture om morgenen, hvor dyrene er mest aktive samt sent på eftermiddagen. Nogle gange kører I til mørkets frembrud, så I også kan opleve de natteaktive dyr. Midt på dagen kan I slappe af ved poolen, nyde en spabehandling eller 

Andre aktivitetsmuligheder er quadbike ture, hesteridning og game walk - sidstenævnte er vandring i terrænnet med safariguide.

Efter endt safari køres til Johannesburg lufthavn for at tage natflyveren hjem til Danmark. Har I appetit på flere oplevelser, kan vi arrangere jeres egen private guide til at køre jer til alt fra world cup fodboldsstation, til Sowetos pulserende liv eller exclusive shoppingmalls.

Denne rejse kan arrangeres året rundt - men hvalsæson er i perioden 1/7 til ca 15/11. Vi anbefaler booking i meget god tid ved rejse i hvalsæsonen - gerne 6 måneder før afrejse for optimale flypriser og plads på hoteller.

Prisen er baseret på 2 voksne og 2 børn u. 12 år som rejser sammen og inkluderer:

- Flyrejse København - Cape Town - Johannesburg - København
- Passagerafgifter
- Al transport mellem lufthavne og hoteller
- 2 nætter Mabula Safari Lodge inkl. helpension, safarier og børne aktivitetsprogram
- 3 nætter The Table Bay Hotel, Cape Town i luxury family room inkl. morgenmad
- 2 nætter på 5* Grootbos i garden lux. suite inkl. helpension og div. aktiviteter
- Bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen er baseret på laveste flypris.

Rejsen kan forlænges, ændres på rækkefølge - alt efter jeres ønske. Ring til Annette for safarisnak og skræddersyet tilbud - hun har boet på alle 3 steder og rejst i hele det sydlige Afrika.


Discovery Travel Hellerupvej 51 2900 Hellerup Tlf. 39 62 61 61 Fax: 3962 6473
Travelmarket Interactive