Sol, Safari & Shopping i Thailand.

Destination Afrejsested Varighed Pris
Thailand København 13 dage fra Kr. 12.995,-
Afrejseperiode/dato Overnatningsform Transportform
08-02-2017  -  31-10-2017 Resort (Specificeret) Fly
Sol, Safari & Shopping i Thailand.


Oplev Thailand i en kombination af lækre hoteller, safari og shopping. Vores 13 dages rejse til smilets land byder på fantastisk strandliv, storslået natur i Khao Sok Nationalpark med overnatning i luksustelte og shopping fascinerende Bangkok.  

Efter ankomsten til Phuket lufthavn bliver I kørt blot 15 minutter til det 5* design resort, Indigo Pearl, som ligger i fredelige omgivelser på den smukke og børnevenlige Nai Yang Beach. Glæd jer til at blive indkvarteret i en utrolig smagfuld og spændende indrettet D-Buk suite på cirka 76 m2 med 2 terrasser.

Resortet har i alt 3 lækre poolområder. (Et område primært til familier og 2 poolområder til voksne). Indigo Pearl lokker med flere gode restauranter, men ønsker man at spise mere lokalt findes flere gode restauranter i nærområdet og langs stranden, blot få minutters gang fra resortet. Trænger man til en pause fra pool og strandliv byder Phuket og omegn på masser af spændende udflugtsmål både på land og til havs, hvilket vi gerne hjælper med at arrangere eller blot rådgive omkring.   
 
Når I har slappet godt og grundigt af og nydt strandlivet og de dejlige omgivelserne på Indigo Pearl, bliver I hentet på resortet om morgenen og kørt til Khao Sok National Park. Her venter 3 spændende dage i junglen. Køreturen gennem et smukt og frodigt landskab tager cirka 2 ½ time og inden I har set jer om, er I fremme ved Elephant Hills Rainforest Camp. De næste 3 dage skal I blandt andet opleve elefanterne på nært hold. I skal være med til at fodre dem, vaske dem, se dem bade og samtidigt blive beriget med information om deres liv og hvad Mahoutens (elefantpasserens ) arbejde består i. Derudover skal I sejle kano på den rolige Sok flod, spotte nogle af regnskovens mange dyr i den frodige, fascinerede jungle. I har en guide til rådighed til at padle kanoen, og når det bliver tid til en pause, får I måske mod på at svinge jer i junglelianerne og tage en forfriskende svømmetur i floden, mens jeres guide tilbereder en kop kaffe over et lille bål. Hvis ikke venter poolen hjemme i campen og efter dagens mange oplevelser, er det måske også tid til en drink i den hyggelige bar inden middagen serveres.
 
Både morgen-, frokost- og aftensmåltid indtages under åben himmel i campens buffet-restaurant. Overnatning sker i luksustelt med privat badeværelse. Rejser I med mindre børn, er der plads til 2 voksne og 2 børn i et telt. Ellers indlogeres man i 2 telte ved siden af hinanden.
 
Efter en god nats søvn bliver I efter morgenmaden afhentet og kørt samt sejlet  videre ud på Cheow Larn Lake, hvor I skal overnatte i telte på flydende pontoner blandt endnu mere storslået natur langt ude på søen. Turen er på totalt 60 km. Teltene på søen er som på land luksustelte med komfortable senge, privat badeværelse og egen veranda. Til hvert telt hører privat havkajak til fri afbenyttelse. Der er direkte adgang fra jeres verandaen til søens friske vand, så der er store chancer for at det bliver til mere end en enkel forfriskende svømmetur i løbet af opholdet.
 
Der vil være mulighed for at tage på guidet kajaktur og vandretur i junglen, men ønsker I bare at nyde den helt storslåede udsigt fra verandaen mens I lytter til regnskovens magiske lyde, er det også en mulighed.
Mange af regnskovens dyr sover om dagen og er mere aktive efter solnedgang, så når det er tid at gå til ro, bliver det til en gratis koncert fra regnskovens beboere.
 
Som i campen på land serveres måltiderne udendørs, og i ”den flydende restaurant” spreder hyggen sig specielt efter mørkets frembrud. Her bliver der tændt op med levende olielamper, samtidig med at cikadernes sang går i gang.
Personalet står altid klar til et slag kort, hvis I ikke har lyst til en kanotur ud i regnskovens natteliv, inden det er tid at gå til ro.
 
Næste morgen bliver I med garanti vækket af de morgenfriske gibbonaber. Det er ikke svært at stå tidligt op, når man først har åbnet øjnene og gennem teltdugen fået øje på det helt magiske morgenlys, som langsomt har spredt sig ud og søen og junglen.
Oplevelsen, når man stiger ud på verandaen, er svær at beskrive. Roen, lyset og lydene fra regnskoven i kombination med de smukke opgivelser gør at man helt automatisk føler sig klar til nye oplevelser, som dagen byder på.
 
Efter morgenmaden er det tid at opleve junglen til fods og komme i nærkontakt med den tropiske regnskov. Det foregår i jeres helt eget tempo, hvor de fleste kan følge med. Jeres guide fortæller om regnskovens økosystem og I er måske heldige at få øje på både næsehornsfuglen og aberne som leger i trækronerne. Nogle timer senere er I atter retur i campen, og her er der er tid til en sidste tiltrængt forfriskende svømmetur, inden frokosten serveres.
Efter frokost sejler I retur, og når I er fremme, står jeres chauffør klar til at køre jer til lufthavnen. Derefter er det fly tilbage mod civilisationen og storbyen Bangkok for at nyde de sidste dage.  
 
3-dages turen til Elephant Hills er inklusiv alle måltider (eksklusiv drikkevarer). Af sikkerhedsmæssige årsager er børn under 7 år ikke tilladt i den flydende teltlejr. Har I børn under 7 år, kan I i stedet bo 2 nætter i campen på land.
 
Ved ankomsten til Bangkok lufthavn bliver I hentet og efter blot 30-40 minutterns kørsel, er I fremme på 4+* Chatrium Riverside hotel, hvor I skal nyde de sidste 2 nætter.
Her bliver I indkvarteret i en dejlig suite med 2 soveværelser. Suiten rummer 120 m2 med plads til hele familien og med egen balkon og en helt fantastisk udsigt over Bangkok, er det svært ikke at komme til at nive sig selv i armen af begejstring.
På 6. etage finder man hotellets store pool og også her er udsigten over byen og Chao Praya floden helt magisk. Hotellet har sin egen pier og bådtransport som mellem kl. 6.00 – kl. 23.50 sejler jer til Taksin BTS station, hvorfra man nemt bliver forbundet Bangkoks øvrige bymidte og mange attraktioner. Sejlturen tager blot 5-10 minutter.
 
Chatrium Riverside hotel har flere gode restauranter, et fitnesscenter samt spaafdeling. Morgenmaden, som er inkluderet i jeres ophold nydes direkte ud til flodbredden enten udendørs eller indendørs efter ønske.
 
Vi anbefaler at man booker evt. udflugter hjemmefra, da det kan være svært at overskue de mange tilbud, som Bangkok udbyder. Vi hjælper meget gerne med at rådgive og komme med forslag hertil.  
 
Efter nogle forhåbentlig spændende dage i Bangkok og fantastisk familieferie I længe vil mindes, bliver I hentet og kørt retur til Bangkok lufthavn, hvorfra I flyver retur til Danmark.
 
Prisen er per person i delt dobbeltværelse og inkluderer:
 
- Fly København – Phuket t/t med Thai Airways
- Privat t/r transport mellem lufthavne / Khao Sok National Park og hoteller
- 7 nætter på 5* Indigo Pearl, Phuket i en D-Buk suite inkl. morgenmad
- 2 nætter / 3 dage i Elephant Hills Rainforest Camp, Khao Sok National Park inkl. dagsudflugter og helpension
- 2 nætter på 4+* Chatrium Riverside hotel, Bangkok i en Grand Suite 2 Bedroom City View, inkl. morgenmad
- Bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen er baseret på laveste flypris i perioden 1/4 - 31/10-16 og ved 2 voksne og 2 børn under 12 år som rejser sammen - Der kan være tillæg i højsæson

Rejsen kan forlænges eller ændres efter ønske. Vi udarbejder gerne individuelle forslag. Kontakt os for tilbud.   
 



Discovery Travel Hellerupvej 51 2900 Hellerup Tlf. 39 62 61 61 Fax: 3962 6473
Travelmarket Interactive