Safari- og badeferie Kenya i skolernes vinterferie

Destination Afrejsested Varighed Pris
Kenya København 11 dage fra Kr. 18.550,-
Afrejseperiode/dato Overnatningsform Transportform
01-10-2017  -  28-02-2018 Hotel (Specificeret) Fly
Safari- og badeferie Kenya i skolernes vinterferie
Vi har sammensat en spændende familierejse, hvor I kommer i nærkontakt med den afrikanske natur og vildtet fra Dag 1. Rejsen byder på vandretur blandt savannevildt, ubegrænset antal safarier i Maasai Mara med jeres egen private safariguide og 5 dages eksotisk badeferie ved den kridhvide Diani Beach.

Kenya er et af verdens bedste safarilande. Fra juli til start oktober er der mulighed for at opleve et af naturens mest spektakulære vildtoplevelser – den store migration i Masai Mara, hvor 1 mill. gnuer og hundredtusindvis af antiloper og zebraer vandre fra Serengeti i Tanzania til Maasai Mara. Rammer man ikke lige denne begivenhed, er Maasai Mara året rundt stadig en kæmpe natur- og vildtoplevelse.

Program:
Dag 1:
Eftermiddagsfly København-Nairobi via Dubai.

Dag 2:
Ankomst i Nairobi, hvor I bliver mødt af lokal repræsentant. Morgenmad og kenyansk kaffe og gennemgang af jeres rejse med jeres guide, inden turen går til David Sheldrick Wildlife orphanage. Her får babyelefanter, næsehorn eller andre dyr, som er kommet til skade i naturen, en ny chance. De bliver behandlet med formål at komme tilbage til naturen igen. Omkring kl. 12 fortsætter turen ca 1 ½ times kørsel til Lake Naivasha.

Indkvartering på Lake Naivasha Sopa Lodge, som ligger ved den smukke Naivasha sø. Lige ude for døren græsser antiloper og om natten vil I formentligt falde i søvn til flodhestenes grynten, som også beboer Naivasha søen og kommer op for at græsse om natten.

Om eftermiddagen har vi arrangeret en safarikørsel på Cresent Island. Øen beboes af fredeligt antilopevildt som gazeller, gnuer og giraffer og var filmlokation for filmen "Out of Africa" ​​med Meryl Streep og Robert Redford. I kan stige ud og vandre tæt på dyrene.

Cresent Island er af ​​de smukkeste nationalparker i Kenya, som ligger omgivet af vand. Øen har et rigt fugleliv med bl.a. pelikaner, fiskeørne og flere dyr pr. km2 end nogen anden kenyansk nationalpark. Overnatning inkl. frokost og middag.

Dag 3:
Denne dag går turen til Maasai Mara – en køretur på små 4,5 timer inkl, pauser undervejs. Turen går gennem smuk natur.
Maasai Mara National Reserve udgør hele 1510 km2 beliggende 1500-2710 m over havets overflade. Medregnes private områder, som grænser op til, er området dobbelt så stort. Det er hjemsted for over 95 pattedyr og over 570 fuglearter og betragtes sammen med Serengeti som et af verdens bedste safaristeder.
Ankomst til Asnil Mara safaricamp ved 13-tiden, hvor I kan nyde frokost og slappe af inden dagens første safari. Opholdet på Asnil mara er inklusive helpension = morgenmad, frokost og middag.
Asnil Mara er en autentisk safaricamp med 40 telte bygget på pæle og med udsigt over Maasai maras åbne vidder. Det er luksustelt med eget bad/toilet og soldæk hvor I kan nyde udsigt til vildtet. Mellem safarierne er der mulighed for at slappe af ved campens pool.

Dag 4-6:
Vi har inkluderet ubegrænset antal safarier, så I kan i princippet være på safari hele dagen, hvis det ønskes. En typisk safaridag starter ofte kl. 6, derefter safari 2 ½-3 timer om morgenen, stor morgenmad/brunch når I vender tilbage. Derefter afslapning og frokost og igen safari fra kl. 16-18.30.

Udover safarier er der mulighed for at tilkøbe luftballon tur over Maasai Mara, besøge masai landsby, eller campen kan arrangere en middag for jer i bushen i selskab med Masai krigere eller morgenmad med udsigt til flodhestene.

Dag 6:
Efter morgensafarien køres I til airstrip i Masai Mara og I fortsætte med fly til Ukunda ved Kenya kysten.

Dag 6-10:
4 nætter på Pinewood Resort ved Diani Beach inkl. halvpension (morgenmad og middag)
Hvis I bliver trætte af at slappe af er der masser af aktivitetsmuligheder lige fra snorkling, dykning, golf, sejlture til marinereservat eller mere safari i området Shimba Hills..

Dag 10:
Aftenfly hjem via Nairobi og Dubai med mulighed for stopover i Dubai, hvis det ønskes.

Dag 11.
Hjemkomst til Danmark.

Prisen er per person inkluderer:

- Flyrejse København-Nairobi/Mombasa-København med Emirates og Kenya Airways. Flyvning Masai Mara-Ukunda.
- 1 overnatning Lake Naivasha Sopa Lodge inkl. frokost og middag.
- Safari på Cresent Island
- 3 overnatninger Asnil Mara Camp inkl. helpension = morgenmad, frokost og middag
- Privat safariguide og bil på hele rejsen og ubegrænset antal safarier
- Alle transporter
- Transport Diani beach-Mombasa lufthavn
- 4 nætter Pinewood Resort, suite inkl. halvpension (morgenmad og middag)
 
Pris baseret på 2 voksne og 2 børn under 12 år. Tillæg pr. person ved kun 2 voksne fra kr. 1700,-.

Visum USD 50,- pr. voksen betales lokalt/børn gratis visum. 

Rejsens pris er baseret på afrejse fra København i perioden 1/10-17 - 28/02-18. Der vil være tillæg ved rejse i jule/nytårsperioden.

Rejsen kan forlænges med flere safarinætter eller mere badeferie eller med badeferie Zanzibar eller Seychellerne. Ring/email for tilbud.


Discovery Travel Hellerupvej 51 2900 Hellerup Tlf. 39 62 61 61 Fax: 3962 6473
Travelmarket Interactive