Borneo med familien

Destination Afrejsested Varighed Pris
Malaysia København 12 dage fra Kr. 21.995,-
Afrejseperiode/dato Overnatningsform Transportform
01-06-2018  -  30-09-2018 Hotel (Specificeret) Fly
Borneo med familien
Strandhotellet Shangri-La Rasa Ria, ligger på vestkysten af Sabah i nærheden af hovedstaden Kota Kinabalu.
Byen er kendt for bjerget Kinabalu, på 4.094 meter, det højeste bjerg mellem Nord Burma og New Guinea.
 
Shangri-La Rasa Ria, er et virkeligt dejligt strandhotel, i smukke omgivelser ud til havet. Hotellet har skønne værelser med udsigt til både jungle og hav, og er delt i to afdelinger, hvor den ene er for voksne og den anden del for børnefamilier. Restauranterne både ude og inde, serverer både europæiske og asiatiske måltider.
 
Hotellet tilbyder mange mulighed for kortere ture, og til bla. at opleve de vidunderlige orangutanger. Børn såvel som voksne er henrykte for at betragte dem. Der er gode muligheder for golf.
Der kan arrangeres fisketure på havet og riverrafting i Pangi lidt uden for Kota Kinabalu. Ligesom de modige kan komme op i nærheden af bjerget, hvis de ikke ligefrem vil kravle op til toppen, på en 3 dages udflugt med overnatning.

Spændende gade- og indkøbsliv, venter hvis I vælger at tage ind til Kota Kinabalu, hvor der også findes skønne fiskerestauranter. Der er som beskrevet utallige muligheder for oplevelser og afveksling i området.  

Kinabalu – Sandakan – Seligan Island - Sukau Rainforest
Jungletur. Pak igen en sportstaske til opholdet i regnskoven.
Med fly til Sandakan, hvor I bliver mødt af en chauffør, der kører jer til havnen, hvor en speedbåd venter på at sejle til Seligan Island – en smuk sejltur på en time.

Efter indkvartering på Seligan Island kan eftermiddagen tilbringes på stranden. Seligan har været et beskyttet område for skildpadderne siden 1977, og bliver hvert år besøgt af tusindvis af skildpadder, der kommer til øen for at yngle. En nats ophold på lodge. Helpension.

Om morgenen sejles retur til Sandakan. En kort byrundtur, med  besøg i en malay landsby, bygget på pæle i havet. Ved flodbredden venter en båd på at sejle til Sakau Rainforest, de næste par timer sejles der ad Sabahs længste flod, Kinabatanga. Fra trækronerne følger nysgerrige næseaber båden. Ved ankomsten til Sukau Rainforest Lodge vil der blive serveret middag i stearinlysets skær. Resten af aftenen er fri til at sidde på verandaen og lytte til cikaderne. To nætters ophold. Fuld pension.

Sukau Rainforest – Kinabatanga floden
Allerede klokken seks om morgenen begynder en båd safari, hvor man hvis man er heldig kan opleve vilde elefanter, orangutang og den sjove næseabe. Efter denne lille morgenudflugt venter dejlig morgenmad på lodgen. Der bliver tid til et lille hvil. Efter frokost går turen op af floden til Sukau landsbyen og ophold ved Kelenanap søen. Dagen afsluttes med en sejltur på floden med tændt projektør, der fanger dyrenes øjne i mørket.

Efter en god frokost i Sandakan køres der videre til Sepilok Rehabilitation Center, hvor en flok rødpelsede primater venter. Mødet med orangutangerne i den fri natur er hjertegribende.   
 
  • Fly, Singapore- & Malaysia Airlines, København – Kota Kinabalu - Sandakan t/r
  • Privat transport mellem Kuala Lumpur lufthavn og hotel t/r
  • 2 nætter i Kota Kinabalu på Horizon Hotel, inklusiv morgenmad
  • 4 dage/3 nætters naturprogram med Turtle Island, Sepilok Orangutan Rehabiliterings Centre & Sukau Rainforest
  • Ovenstående program med engelsktalende guide, inklusiv alle måltider, morgen- middags & aftensmad
  • Alle transporter (private) på Borneo inkluderet
  • 4 nætter afslappende luksus badeferie på Shangri-La Rasa Ria, inklusiv morgenmad
  • Skatter & afgifter
Prisen er baseret på 2 voksne & 2 børn under 12 år, der rejser sammen. 


Discovery Travel Hellerupvej 51 2900 Hellerup Tlf. 39 62 61 61 Fax: 3962 6473
Travelmarket Interactive