Fakta om Maldiverne

Ankomst med vandfly til Constance Halaveli, Maldiverne

Fakta om Maldiverne - en Perle i Det Indiske Ocean

Midt i det Indiske Ocean ligger et paradis, som kunne være skabt af drømme selv. Velkommen til Maldiverne - en samling af mere end 1000 koraløer spredt ud over et område på omkring 90.000 kvadratkilometer. Disse øer, spredt som perler på en snor, udgør et af verdens mest eftertragtede rejsemål og er synonym med luksus, afslapning og tropisk skønhed.

Vi har samlet nyttige fakta om Maldiverne. Har I flere spørgsmål, kan I måske finde dem under 10 informationer om Maldiverne eller ved at kontakt os.

Kort fakta om Maldiverne


Areal:
1190 koraløer, hvoraf 200 er beboede. Det samlede areal udgør 300 km²

Befolkning: 436.000

Hovedstad: Malé

Religion: Sunni muslimer

Sprog: Det officielle sprog er Divehi. Men der tales også arabisk, hindi og engelsk

Nyd lækre cocktails og kanapéer på COMO Maalifushi, Maldiverne

FAKTA OM MALDIVERN fra A - E


Afrejse fra Danmark:
Check-in minimum 2 timer før. Bagagen tjekkes ind hele vejen til Malé hos det flyselskab, I rejser med.

Bagage: Flyselskaberne kan have forskellige regler, men generelt må der medbringes 20-23 kg. bagage og håndbagage på 7-8 kg. per person. Skal I videre med vandfly må der kun medbringes 20 kilo kg. + 5 kilo kg. håndbagage per person.

Drikkepenge: Normalt tillægges 10 % i service charge på restaurant-, hotel- og barregninger. Det er velset at give personalet lidt ekstra, men det er naturligvis op til jer. De fleste resorts har en fælles ”tipping pole”, så I kan vælge at give f.eks. 5-10% ekstra i drikkepenge til hele personalet, når I betaler jeres regning ved afrejsen.

Drikkevand: Vi anbefaler drikkevand på flaske.

El: 230v som i Danmark men med anderledes stik. Ofte findes adapter i villaen/suiten, men skal I oplade flere ting anbefaler vi, I medbringer ekstra.

Fakta  om Maldiverne fra H - P


Helsedeklaration:
Denne indrejseformular skal udfyldes tidligst 96 timer før afrejsen til Maldiverne. Dette gælder også for hjemrejsen.
QR-kode skal printes eller gemmes som et screenshot på telefonen og fremvises i lufthavnen ved check ind.

Klima: Læs mere om vejret på Maldiverne.

Mad og drikke: Maldiverne er kendt for deres gourmet restauranter og de fleste hoteller serverer mad fra både det franske, Srilankanske, indiske, mellemøstlige og det internationale køkken. Der er altid gode vine fra både Europa, Sydafrika og Sydamerika, som I kan nyde til det fantastiske køkken.

Pas og visum: Jeres pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder fra I kommer hjem. Børn skal have eget pas. Vigtigt at navn på flybillet stemmer overens med navn i passet. Visum kræves for danske statsborgere og fås gratis ved ankomst. Læs betingelser.

Prisniveau: Idet alt skal fragtes til øerne og skatterne på mad og drikke er høje er Maldiverne ikke en billig destination. Har I ”kun” morgenmad med i prisen, skal I forvente at bruge 1.000-1.500- kr. per person per dag til øvrige udgifter (al afhængig af hvilke vine, mad, udflugter mv. I vælger).

Påklædning og religion: Maldiverne er et muslimsk land, hvorfor der skal tages hensyn til påklædning ved besøg på lokale øer, dvs. ingen små shorts og toppe. På de private øer med resorts er normen afslappet sommertøj, badetøj og bare tæer. Enkelte restauranter kan dog have dresscode om aftenen.

Fakta om Maldiverne FRA R - V


Religion:
Maldiverne er muslimsk og det er IKKE tilladt at indføre spiritus, svinekød, andre religiøse genstande, blade med stødende visuelt indhold mm. Det vil blive konfiskeret i lufthavnen ved ankomst. Alkohol på private øer med resorts er tilladt.

Rejsedokumenter: Vi anbefaler I grundigt gennemgår alt ved fakturamodtagelsen, så evt. fejl kan blive rettet inden betaling. Selve rejsedokumenter fremsendes ca. 10 dage inden afrejse.

Rejseforsikring: Vi anbefaler I tegner en rejseforsikring, så I er dækket, hvis uheldet er ude. Vi samarbejder med Gouda. I kan læse mere om Goudas rejseforsikringer her.

Shopping: På de fleste resorts er der små butikker, som sælger lidt badetøj, solcreme, postkort mv. Men udbuddet er begrænset. I lokale landsbyer kan der ofte købes lokal kunst og håndværk.

Tidsforskel: Maldiverne er 4 timer foran (3 timer når vi har sommertid). Men de fleste resorts har ”island time” med 1 ekstra time oveni.

Vaccinationer: Inden rejsen bør I sikre jer, at I har evt. anbefalede eller påkrævede vaccinationer. Læs mere under Før rejsen".

Valuta: Internationale kreditkort benyttes på Maldiverne. Det er ikke muligt at købe Maldiviske Ruffiyaa (MVR) herhjemme, og det er heller ikke nødvendigt. Medbring blot et kreditkort. Vi anbefaler at I medbringer US-dollars i kontanter.

Vand: Vi anbefaler vand på flaske, med mindre I bor på et resort med eget vandrensningsanlæg.

Christina Seifert. Rejsekonsulent og medarbejder hos Discovery Travel.

Har du spørgsmål?

Christina Siefert
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean & Thailand
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 05

Morten Westergaard, rejsekonsulent og medarbejder hos Discovery Travel

Har du spørgsmål?

Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa, Oceanien & Syd- og Mellemamerika
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04

Charlotte Schou, rejsekonsulent og medarbejder hos Peacock Travel

Har du spørgsmål?

Charlotte Schou
Rejsekonsulent på Caribien, USA, Canada, Mexico, Europa, Maldiverne & Mauritius
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 39 75 02 52

Cecilie Nørgaard Larsen, Discovery Travel

Har du spørgsmål?

Cecilie Nørgaard Larsen
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Australien & New Zealand
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 06


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.

Concierge 24-7, logo