gæsteindlæg
Tid til et ayurvedisk ophold på Sri Lanka
Trænger du til at lade op, få indre ro og fylde din krop og sjæl med sundhed og varme, så gør som os – tag på Ayurvedisk ophold på Sri Lanka.
Discovery Travel har stor ekspertise på Sri Lanka og ved planlægning af vores rejse, blev vi hurtige enige om, at Barberyn Reef Ayurveda Resorts var stedet, hvor vi både kunne få professionel Ayurveda behandling tillige med skønne omgivelser på et meget fint, gammelt og hyggeligt hotel.
15 dages ophold med program og gratis-tilbud
For os var det også vigtigt, at der var en fantastisk badestrand og mulighed for udflugter inden for nærområdet - dette var specielt godt, for de store udflugter blev der ikke tid til på vores 15 dages ophold, idet vi jo skulle passe vores Ayurveda program samt nyde og udnytte alle de øvrige gratis-tilbud, som hotellet kunne tilbyde - så som Yoga, Thai Chi, meditations-kurser, diverse foredrag, mad kurser, film-aftener, udflugter mv.
At kunne 100 % dyrke sig selv
At komme på et kurophold, hvor man 100 % kunne ”dyrke” sig selv på den super sunde måde og sågar med grundig Ayurvedisk lægevejledning, har altid været et meget stort ønske. Og så - endelig, her i januar 2013, fik jeg lokket min datter med - som selskab. Heldigvis var hun lige så interesseret og seriøs som jeg, idet Ayurvedisk behandling godt kan være lidt grænseoverskridende, specielt når man bare er 21 år.Discovery Travel arrangerede alt for os - også visum J, og vi fik en perfekt plan for rejsen med god vejledning og beskrivelse af hele turen.
Den skønneste Beachfront Villa
Vi fløj med Qatar Airways til Colombo via Doha og blev hentet af hotellets chauffør, der stod klar i lufthavnen. Ved ankomst til hotellet fik vi en velkomst drink og nøglen til vores Beachfront Villa. Vi kunne lige nå frokosten, inden vi skulle til vores 1. lægebesøg. Det var vi selvfølgelig spændte på og glædede os til - selvom vi var meget trætte efter en lang rejse.
Konsultationer
Vi fik en kvindelig læge, Doctor Damayanthie, som tjekkede vores blodtryk og puls, kikkede på vores tunge og spurgte ind til evt. sygdomme og skavanker. Herefter blev der lavet en journal, og vi fik et personligt kort med behandlingstider og nye konsultations datoer til opfølgende lægebesøg. Vor læge anbefalede, at vi i de 3 første dage skulle gennemføre deres basis-behandlings program, således at kroppen kunne vende sig til både varmen og behandlingerne. Efter konsultation med lægen fortsatte vi videre til selve behandlingerne – og det var vidunderligt skønt - for foran os ventede der bl.a. den skønneste massage.
Altid 2 terapeuter til hver patient
På Barberyn Ayurveda Resorts Health Center er der altid 2 terapeuter fast knyttet til hver patient, og det er altid kvinder, der behandler kvinder og mænd til mænd. Vores terapeuter var så søde, og man kom virkelig til at holde af dem.
Vidunderlige dage fra tidlig morgen
De efterfølgende dage så således ud: Vækkeur sat til kl. 06 morgen, hvor den første Ayurvedisk medicin skulle tages. Så op igen kl. 07, hvor næste omgang medicin skulle ned J Herefter tog vi en dejlig svømmetur i poolen og var så klar til den skønne morgenmad, som vi indtog med udsigt over det Indiske ocean. Alle gæster havde deres faste bord, hvor der var et kort med rum nr. og patient nr., så tjenerne kunne se, hvad man måtte få i forhold til de behandlinger, der var blevet anbefalet. Vores måltid om morgenen var altid grøn urtesuppe, urteafkog og urtete. Dertil kunne vi supplere fra buffet, hvor der var alt lige fra friske eksotiske frugter, grød, spændende brød, ost og diverse grønne retter.
Fantastik mad - uden kød
I det hele taget var maden fantastisk til alle måltider – eksotisk, stærkt, velsmagende, spændende, nyt, altid lidt fisk - men intet kød. Der var buffet til morgenmad og frokost og om aftenen servering af en 4-retters menu - og vi glædede os hver dag til måltiderne!
Efter morgenmaden havde vi lige et par timer til gåtur eller afslapning i skyggen/solen. Det skal her siges, at temperaturen var på 27g om aftenen og 35g om dagen, så der var behov for et roligt tempo – men det var en behagelig varme og vi nød det!
Daglig massage og papaya mos i ansigtet
Kl. 10 skulle vi til akupunktur og kl. 11 til behandling, som bestod af 45 min. massage, hvor hele kroppen blev gennem-æltet på den skønne måde - blidt og behageligt. Efter massagen blev man ført til ”haven”, hvor man fik en slags varme voks-omslag på ens ”problem” steder på kroppen, papaya mos i ansigtet og agurker på øjnene – der lå man så igen og slappede af, indpakket som mumier, medens de smukke store sommerfugle flagrende rundt om en – så smukt og dejligt.
Herefter var det tid til ”vaskehuset”, hvor man selv vaskede sig af i noget lyserød peeling sæbe og herefter ned i badekar med urtevand, der blev skvulpet over ens krop af en kvindelig terapeut. Alt i alt - Nogle dejlige timer man virkelig så frem til hver dag. Vi var færdige i behandlingscentret ved 13-tiden og så var det tid til frokost – igen fantastisk velsmagende og altid med urtesuppe og urtete, frisk juice samt spændende buffet.
Et godt tip, når huden mættes af olie
Glem alt om bodylotion - for med alt det olie, man fik påført ved alle behandlinger, blev ens hud mættet totalt. Desuden er det en god ide at huske fiber-bade-trusser, der kan tåle urte-olier eller tag en masse gamle trusser med, der kan smides ud – for du kommer til at ”flyde” i urte-olier under behandlingerne.
Vi havde nu igen nogle timer til afslapning, måske en gåtur eller svømmetur i havet, før der var tilbud om udflugt, film, foredrag, Yoga eller afternoon-tea i haven - inden aftensmåltidet, som bestod af 4 lækre retter, der blev serveret ved bordet.
Kl. 16 stod vores Ayurvediske medicin til dage klar i et skab med rum til hver patient. Så skulle vi huske at tage en portion kl. 16, kl. 19 og igen kl. 21. Den første dag på hotellet kunne vi næsten ikke holde os vågne til kl. 21- medicin tid.
Et væld af gratis tilbud
Du bruger ingen penge på hotellet, måske kun til lidt vand (vi købte dagligt en stor flaske vand for 2,5 kr.) og måske til internet, hvis du har brug for det. Ellers er der en masse gratis goder som tidligere nævnt, og jeg glemte her at fortælle, at der også er et bibliotek samt en skrædder på hotellet samt et Wellnes-center ude ved poolen, hvor man via en udleveret voucher kan få en omgang hårvask, pedicure, manicure og ansigtsbehandling (godt nok var damerne her ikke de mest professionelle, men vildt søde var de – og så var det jo gratis J).
Mange af de tilbud, hotellet ydede, nåede vi slet ikke – for tiden fløj af sted med alle de aktiviteter, der var – og også med at få lidt sol på kroppen ind imellem behandlingerne.
Behandlings-program og Ayurvediske principper
Efter 3 dage var vi igen hos lægen, hvor vi fik udvidet vores behandlings-program - bl.a. prøvede vi Ayurvediske behandlinger som Shirodhara, Sarvanga dhara, Steam Bath m.fl. I alt var vi til 5 læge-konsultationer, hvor vi på det sidste besøg fik en lille pose med ayurvedisk medicin (olier, piller og pulver) samt en beskrivelse af vores kropstyper (de 3 doshaer: Vatha, Pitha eller Kapha) og en anbefaling af, hvordan vi bedst kunne følge de Ayurvediske principper på hjemme fronten.
Styr på koordineringen på Barberyn Ayurveda Resorts
Barberyn Ayurveda Resorts, Health Center, havde virkelig styr på koordineringen mellem restaurant, medicinuddeling, terapeut behandlinger osv., så man følte sig meget tryg og kunne blot nyde stedet, varmen, behandlinger, maden, de smukke omgivelser og de meget søde mennesker, der er på Sri Lanka.
Vi talte med nogle af de andre gæster på stedet, f.eks. mødte vi et tysk par, hvor hustruen for 1. gang havde fået sin mand med på et 3 ugers ophold – hun havde flere gange haft hendes voksne børn med, og hun havde været af sted 10 år i træk på Barberyn Ayurveda Reef. Der var rigtig mange enlige kvinder og mange par - men også flere enlige mænd og aldersmæssigt var det overvejende fra midt 30´erne og op efter.
Varm anbefaling
Vi takker Discovery Travel for deres råd og vejledning, og vi vil helt sikkert besøge Sri Lanka igen samt Barberyn Ayurveda Reef – Denne ferie var en anderledes og fantastisk oplevelse, som vi bestemt kan anbefale!
Og går man lidt op i sin sundhed og sin krop - hvorfor så ikke udnytte ferien ved at lade op og gøre brug af en 3.000 år gammel indisk lægevidenskab – hvor også de Ayurvediske behandlinger på Sri Lanka er lige så naturlige at bruge som en traditionel lægebehandling - og hvor den smukke og frodige natur, det dejlige klima og de imødekommende mennesker giver en helt naturlig tilgang til den Ayurvedisk visdom.
Hvad er dine rejseønsker?
Du er altid velkommen til at kontakte os om dine rejsedrømme. Det er naturligvis fuldstændigt uforpligtende at sende en forespørgsel til os.
Vi vil gøre vores bedste for at opfylde dine rejsedrømme gennem vores ekspertise. Vi har kontakt til de bedste hoteller rundt om i verden, og yder en service du simpelthen ikke finder andre steder i rejsebranchen.
Send os dine rejseønsker. Så vil vi kontakte dig hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. (+45) 39 62 61 61
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.