VORES HISTORIE

Da det hele begyndte

Med portugisisk, hollandsk og engelsk blod i årene var en fremtid i rejsebranchen næsten selvskrevet for Estelle. Efter en opvækst på Sri Lanka, flyttede hun til England. Her fik hun job i Tjæreborg Sprogrejser i London. Og her startede eventyret med forbindelsen til Danmark.

“I starten af firserne var nogle af mine venner fra Tjæreborg flyttet til København. Jeg tog på besøg til en tre dages fest i deres lejlighed på Gammel Kongevej, og der mødte jeg Christian,” smiler hun. Nogle flyveture og et langdistanceforhold senere, flyttede Estelle til København og giftede sig senere med ham.


Lykketræf og god timing

I 1994 var Estelle højgravid og på barsel fra sit job i Tjæreborg Rejser, da hun kunne mærke, at hun ikke ville tilbage til charter-industrien: ”Den type rejser sagde mig ikke noget. Samtidig havde jeg opdaget, at der var et potentiale i at udvikle skræddersyede, luksusrejser. Folk ville gerne have noget andet end grupperejser og charter, men det fandtes ikke rigtigt på det tidspunkt.”

En dag, da hun vendte side tanker med Christian, kom Christians onkel, Steen Meedom, på besøg.

”Steen sagde, at han havde overvejet at starte et rejsebureau med sin datter, Anne Meedom, ved roret, og at han ville gerne have mig med om bord. Så fortalte jeg, at vi havde tænkt på det samme. Det var helt tilfældigt, at det hele faldt sammen, men det var der, vi blev enige om, at starte Discovery Travel.”

5. november 1995 åbnede Anne og Estelle dørene for en verden af oplevelser - den første tid kun med Sri Lanka og Maldiverne som destinationer, men over tid en lang liste af rejsemål. Efter et par år ønskede Anne at skifte karrierespor, så alle parter blev enige om, at Estelle og Christian skulle overtage virksomheden.

Over årene er Discovery Travel vokset til koncernen The Exclusive Travel Collection, der i dag også ejer Peacock Travel, Tech2Tech og Ladies Only Boutique Travel.

At matche rejse med rejsende

“Siden dag ét har Discovery Travel skabt skræddersyede eventyr, hvor de rejsende kan slappe helt af og samtidig få oplevelser, der beriger deres liv – også efter de kommer hjem,” forklarer Estelle og fortsætter: “Det handler om at matche den individuelle familie med de bedste rammer for, at de kan slappe af og nyde rejsen uden bekymringer. Derfor arrangerer vi kun pakkerejser, hvor vi sørger for alt - fra hvor de skal sidde i flyet til booking af restauranter og planlagte aktiviteter. Desuden har vi en forsikring, som gør, at vores kunder altid kan få 100% refundering, hvis rejsen ikke kan gennemføres, og hvis de ønsker at ændre noget, så tager vi en snak om det.”

Dialogen og den tætte kontakt til kunderne er altafgørende: ”Når telefonen ringer, og en stemme siger: ”Det er Henrik”, så ved vi, hvilken Henrik det er, selvom vi har mange kunder med det navn. Og fordi vi kender dem så godt, kan vi skabe perfekte rejse-matches til dem. Det betyder alt for os,” forklarer Estelle.

Af samme grund holder Discovery Travel mange events, hvor de samler rejselystne mennesker om glæden ved de ekstraordinære rejseoplevelser.

“Hvert år holder vi i samarbejde med vores partnere et nytårstaffel på D’Angleterre. Det er en eftermiddag med lækker mad og oplæg, som inspirerer dem til deres kommende rejser. Vi afholder desuden auktion om fantastiske rejser, hvor hele beløbet går til velgørenhed. Alle 350 pladser ryger altid hurtigt, fordi vores kunder glæder sig til at arrangementet.”

ET TEAM AF REJSELYST

For os betyder eksklusivitet at gøre en forskel for vores kunder. Vi har rejst verden rundt, siddet i et utal af fly, gennemtravet alverdens lufthavne, gået på de mest fantastiske strande, boet på mange resorts, spist en overflod af lokale måltider og besøgt utallige seværdigheder. Alt sammen for at gøre din næste rejse til den bedste.

Mød teamet her

En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.

Concierge 24-7, logo