INFO
MEDARBEJDERE
Hvem er Discovery Travel
A world of exclusive difference
Vi er totalt umoderne, vi yder service ......
For Discovery Travel betyder eksklusivitet at gøre en forskel, at tilbyde vores kunder noget særligt baseret på over 20 års erfaring. Samlet set har Discovery Travel en medarbejderstab med Danmarks største erfaring inden for eksklusive og individuelle rejser. Vi har rejst verden rundt, siddet i et utal af fly, gennemtravet alverdens lufthavne, gået på de mest fantastiske strande, boet på mange resorts, spist en overflod af lokale måltider og besøgt utallige seværdigheder. Alt sammen for at gøre din næste rejse til den bedste. Vores kunder bliver venner af huset, vi lytter og lærer, deler ud af vores erfaringer og står på hovedet for at opfylde din rejsedrøm. Vi er medlem af Rejsegarantifonden, medlemsnummer 989.
Verden venter! Og vi er klar ved telefonerne.

Estelle Torp
CEO & Ejer
I november for 24 år siden fik de kræsne, danske livsnydere lidt ekstra at glæde sig over. Estelle Torp startede Discovery Travel, og der var nu et bureau, der udelukkende beskæftiger sig med luksusrejser i verdensklasse.
”Jeg ville skabe et helt særligt, eksklusivt rejsebureau, hvor vi bruger tid på at forstå kundernes ønsker, og sikre at vi møder dem. Det har vi holdt fast i lige siden, og vi har i dag et team af medarbejdere med 15-20 års erfaring, hvor alle fortsat har gejsten til at være et skridt foran og udforske nye rejsemål med dertil eksklusive hideaways,” fortæller Estelle Torp, indehaver af Discovery Travel.
Estelle er internationalt opdraget og født på Sri Lanka, hvor vi også har kontor og en stor stab. Estelle har gået i skole i London, været rejseleder for Tjæreborg, rejst over det meste af verden så hun har stor erfaring i at sammensætte unikke rejseoplevelser til hele verden.

Michael Juhl
Marketingschef og chef for Sport & Events

Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent
Annette har været i rejsebranchen over 25 år, er meget berejst og kan skræddersy drømmerejser i alle prisklasser.
Hendes største passion er safarirejser, og hun har har bl.a. rejst i Sydafrika, Kenya, Tanzania, Zimbabwe, Botswana, Namibia og Mozambique. Annette skræddersyr alt fra parferie med fokus på golf og gourmetoplevelser til generationsrejser for børn/bedsteforældre med privat chauffør eller kør-selv.
Annette har været på Seychellerne, Maldiverne og Mauritius adskillige gange, så hun ved, hvilken ø du skal vælge for at se kæmpe landskildpadder, hvor du får den bedste snorkling eller hvor du finder den smukkeste strand. Annette har arrangeret utallige bryllupsrejser og mange romantiske vielser på både Seychellerne og Mauritius
New Zealand er hendes nye hjertebarn, hvor hun på flere rejser har rejst nord- og sydøen tyndt.

Pia Østergaard Holm
Rejsekonsulent
Pia har været i rejsebranchen i mere end 20 år, og startede som rejseleder, først i Spanien derefter Egypten og sidst i Dansk Vestindien. Pia har ligeledes flere års erfaring fra SAS og Emirates, hvor hun har opnået en stor ekspertise indenfor salg af fly- og pakkerejser.
Når Pia skal udpege nogle af hendes mange favoritter, topper bl.a. USA hendes liste. Her har hun flere gange været på road-trip i stort set alle afkroge og er vild med vidderne samt det storslåede som USA kan. Andre favoritter tæller bl.a. Sydafrika, Sri Lanka og Bali, hvor Pia har været på rundtur i bil og med båd. Spændende lande som Kina (Hong Kong, Shanghai og Beijing), Taiwan, Singapore og Dubai, er ligeledes steder, hvor Pia nyder storbyernes, såvel som lokalmiljøernes kulturelle oplevelser
Skal der slappes af eller skal verden opleves fra ”vandkanten”, kan Pia helt klart anbefale og dele hendes oplevelser fra hendes mange fantastiske ture til Thailand, Grækenland, Dansk Vestindien, Seychellerne og Maldiverne. Her har Pia scubadykket, snorklet, øhoppet og nydt de smukke steders charme, kultur og historier.

Christina Siefert
Rejsekonsulent
Christina startede i rejsebranchen i 1992, og har været i branchen lige siden. Hun har dermed lang erfaring i at skræddersy individuelle rejser og brænder for at dele sine egne rejseoplevelser og erfaringer.
Hun er født og opvokset i Danmark, men har boet i blandt andet Thailand, London og Stockholm i sammenlagt 15 år, inden hun i 2009 vendte næsen retur mod lille Danmark.
De sidste 10 år har Christinas hjerteblod ligget i Indiske Ocean - med særlig kærlighed for Maldiverne. Hun har besøgt et hav af atoller i landet, udforsket de fleste resorts og har et yderst detaljeret kendskab til de mange steder som udbydes. Christina ved helt enkelt, hvad der passer til den enkelte kundes ønsker for, at den perfekte drømmerejse skal kunne gå i opfyldelse. Hvad enten du rejser som familie, single, par, nygifte eller har en speciel anledning der skal fejres, kan du trygt overlade opgaven om at skræddersy din næste drømmerejse til Christina.
Igennem årene har hun rejst i mere en 40 lande både i og udenfor Europa, men en tur ”hjem” til Thailand står selvfølgelig også altid højt på ønskelisten. Her kender hun hvert et hjørne og de mange lækre steder i smilets land. Hun kan næsten ikke lade være med at nævne Thailand, selvom du drømmer om at turen skal gå til Afrika, USA eller et helt tredje sted.
Hvad er dine rejseønsker?
Du er altid velkommen til at kontakte os om dine rejsedrømme. Det er naturligvis fuldstændigt uforpligtende at sende en forespørgsel til os.
Vi vil gøre vores bedste for at opfylde dine rejsedrømme gennem vores ekspertise. Vi har kontakt til de bedste hoteller rundt om i verden, og yder en service du simpelthen ikke finder andre steder i rejsebranchen.
Send os dine rejseønsker. Så vil vi kontakte dig hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. (+45) 39 62 61 61
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24 Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.

Mangler du inspiration til at drømme dig væk?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tak for din abonnement tegning! Check venligst din e-mail boks for yderligere instruktioner.

Åbningstider
Mandag - torsdag
kl. 09:00 – 17:00
Fredag
kl. 09:00 – 16:30
Discovery Travel A/S
Hellerupvej 51C
2900 Hellerup
Tlf.: (+45) 39 62 61 61
Email: info@discoverytravel.dk
Medlem af Rejsegarantifonden Medlemsnummer 989
"RING OG LAD OS SKRÆDDERSY EN DEJLIG AFBRYDELSE FRA HVERDAGEN. VI LOVER DIG, AT DER ER EN VERDEN TIL FORSKEL"
Copyright 2020 Discovery Travel A/S. Priser er vejledende, og der tages forbehold for ændringer, prisstigninger og fejl samt udsolgte hoteller og fly.