CAMBODIA HANDPICKED

Landet oser af østens mystik og en helt særlig, autentisk charme som bør opleves mindst én gang i livet. Når I lander i Cambodia, et af Sydøstasiens mindst besøgte lande, bliver I mødt af sagnomspundne templer, storslåede jungleoplevelser og imødekommende lokale, hvis varme buddhistiske livssyn vil skinne igennem under hele jeres rejse. ”Cambodia Handpicked” består udelukkende af håndplukkede hoteller og oplevelser som skal sikre sig at I oplever Cambodias højdepunkter på autentisk vis, med luksuriøse omgivelser som base.

Det sagnomspundne Angkor

Det ikoniske og sagnomspundne Angkor oser af mystik og spiritualitet. Området blev af ukendte årsager forladt og opslugt af jungle, hvorefter stedet i flere århundrede har ligget skjult og glemt af omverdenen. I 1900 tallet blev det magiske område genopdaget af europæiske opdagelsesrejsende, og ikke overraskende optræder det i dag på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Statstemplet Angkor Wat er for dets billedskønne fremtoning den mest kendte del af Angkor, men hvis I har en indre Indiana Jones gemt i maven kan I tilbringe dagevis med at gå på opdagelse i ruinerne – og stadig rejse hjem uden at have oplevet det hele.

Rejseplan

Siem Reap: Jaya House River Park (dag 1)
I starter jeres rejse med 3 nætter på det stilfulde Yaya House River Park i Siem Reap. Herfra får I bl.a. rig mulighed for at udforske maleriske ris-terrasser, farvrige markeder og Cambodias mest ikoniske kulturelle skattekammer: Det sagnomspundne ruin-kompleks Angkor, som ligger 5 minutters kørsel fra hotellet. Hotellets idylliske haver, pool område og rummelige værelser danner de perfekte rammer til at trække sig tilbage og koble fra efter en dag fyldt med spændende oplevelser og nye indtryk

På opdagelse i Cabodias kulturelle hjerte(dag 2)
På rejsens 2. dag har vi arrangeret en spændende kulinarisk udflugt, som starter med en tur på et af Siem Reaps farverige, lokale markeder. Bagefter venter en smuk køretur gennem ris-terrasser og templer, hvorefter i ender i en lille landsby hvor I bl.a. skal opleve traditionel Khemer kogekunst, se hvordan man laver traditionelle nudler og besøge en lille familieejet farm. Turen afsluttes med en af Cambodias mest sceniske køreture, hvorefter resten af dagen står på afslapning eller oplevelser efter eget valg.

På opdagelse i Cabodias kulturelle hjerte(dag 3)
Rejsens 3. dag starter med en spændende tur i Angkor-området, fyldt med nogle af Cambodias kulturelle og historiske højdepunkter. I får bl.a. Mulighed for at opleve Angkor Thom, South Gate, Bayon Temple, Baphuon, Royal Enclosure, Phimeanakas og Elephants Terrace. Om eftermiddagen er det tid til at besøge Ta Prohm, et af områdets smukkeste og mest uberørte templer. Templet er som et af de eneste templer i området, stadig opslugt af jungle –hvilket giver et mystisk og tidsløst indblik i, hvordan hele området så ud da det blev genopdaget af europæiske opdagelsesrejsende i starten af 1900 tallet. Dagen afrundes med en uforglemmelig solnedgang over det smukke, billedskønne Angkor Wat.

Phenorm Penh: The Bale (Dag 4-6)
På rejsens 4. dag venter der en spændende køretur til Cambodias hovedstad, Phenorm Penh, hvor I skal tilbringe de næste to nætter på The Bale. Resten af dagen står på afslapning og livsnydning i hotellets smukke omgivelser.

Vespa eventyr i Phenorm Penh (Dag 5)
På rejsens 5. dag venter der et spændende og helt unikt Vespa-eventyr, hvor I får mulighed for at opleve Phenorm Penhs absolutte højdepunkter og små ukendte ”off the beaten path” områder. Dagen starter foran det smukke posthus, hvor I over en kop te får mulighed for at høre historien bag Frankrigs indflydelse på Cambodia. Efter en tur forbi et lille bakketops tempel bliver I kørt til et ukendt område, som unge kunstnere har dekoreret med imponerende gadekunst, hvorefter I kører til et lokal marked, hvor I har mulighed for at købe friske råvarer og smage et par lokale snacks. Bagefter kører I forbi byens Independece Monument & King Statue, Royal Palace og smukke haver inden jeres tur rundes af med et helt særligt besøg på Buddhis pagoda, hvor I får en helt unik mulighed for at få en hellig velsignelse.

Fatai: 4 Rivers Floating Lodge (Dag 6-9)
På rejsens 6. dag vil I blive afhentet på The Bale og kørt til Tatai. Her venter en båd, som skal sejle jer ud til den naturskønne 4-River Floating Lodge, hvor I skal tilbringe de næste 3 nætter i et flydende luksus-telt. Allerede på floden på vej til lodgen, får I en følelse af at der venter en helt særlig oplevelse, hvor I kommer helt tæt på Cambodias uberørte, frodige jungle. I bliver mødt af nysgerrige aber, junglelyde og dufte af regnskov, som alt sammen er en del af den særlige og mindeværdige atmosfære der kendetegner lodgen. Rejsen rundes af med 3 dage fyldt med store naturoplevelser, kajaksejlads, smukke solnedgange, tropiske vandfald og stjernekikkeri.

Estelle Torp

Har du spørgsmål?

Estelle Torp
Direktør & Rejsekonsulent
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 01


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24 Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.

concierge-24-7