Familieferie Sydafrika - Big 5 til vands og til lands

Dagene tilbyder mange aktiviteter; kørsel i 4WD langs strandene med udsigt til hvaler og delfiner, hesteridning, picnic på stranden, vandring i grotter, blomstersafari, fugleture mm. De allermindste ender måske med at hygge sig mest med kaninerne – alt dette er inkluderet i prisen under jeres ophold.

Er det ikke nok at se hvalerne fra land, kan I mod mindre ekstra betaling, tage en hvalsafari i båd og komme helt tæt på - en anden mulighed er at se hvaler eller hvidhajer fra luften på en helikoptertur .

Når I forlader Grootbos, og køres til jeres videre oplevelser i Cape Town, har I en chauffør til rådighed og kan f.eks. gøre stop i vinområde og nyde jeres frokost med udsigt over bjerge og vinmarker – tempoet bestemmer I helt selv.

Vidunderlige Cape Town

I når frem til Cape Town, hvor I skal tilbringe de næste par dage, hvor I bor på The Table Bay Hotel, som har en perfekt beliggenhed på Victoria & Alfred Waterfront omgivet af restauranter og shopping.

Hotellet er med i den eksklusive hotelgruppe, Leading hotels of the World, kendetegnet ved at serviceniveau, forplejning og faciliteter er helt i top. Morgenmadsbuffetten hører blandt de største og bedste i Sydafrika. Hotellet har et dejligt poolområde, fitnesscenter og spa.

Tag kabelbanen op på Table Mountain – bjerget som er byens smukke vartegn eller besøg den store botaniske have Kirstenbosch ved foden af Table Mountain – oplev Sydafrikas unikke flora fra landets forskellige klimaer og, ikke mindst, Western Cape's berømte Fynbos. En tredje mulighed, er udflugt til Nelson Mandelas fangeø, Robben Island, som udover sin dystre historie også har sit helt eget dyreliv. Billetter bør bestilles på forhånd, da dette er et must for mange rejsende.

Derefter køres I til lufthavnen og tager indenrigsflyet til Johannesburg, hvor I bliver mødt og køres de ca. 2 1/2 timer til Mabula.

Fantastisk safari i Mabula

Mabula ligger i malariafrit safariområde og er ud over Big 5 (bøffel, løve, leopard, næsehorn og bøfler) hjemsted for afrikansk savannevildt som giraffer, antiloper, 60 vildtarter/pattedyr og 300 fuglearter.

I kører i safari i åbne 4-hjulstrækkere og der tilbydes ture om morgenen, hvor dyrene er mest aktive samt sent på eftermiddagen. Nogle gange kører I til mørkets frembrud, så I også kan opleve de natteaktive dyr. Midt på dagen kan I slappe af ved poolen nyde en spabehandling. Andre aktivitetsmuligheder er quadbike ture, hesteridning og game walk - sidstenævnte er vandring i terrænnet med safariguide.

Efter endt safari køres til Johannesburg lufthavn for at tage natflyveren hjem til Danmark. Har I appetit på flere oplevelser, kan vi arrangere jeres egen private guide til at køre jer til alt fra world cup fodboldsstation, til Sowetos pulserende liv eller exclusive shoppingmalls.

Denne rejse kan arrangeres året rundt - men hvalsæson er i perioden 1/7 til ca 15/11. Vi anbefaler booking i meget god tid ved rejse i hvalsæsonen - gerne 6 måneder før afrejse for optimale flypriser og plads på hoteller.

I får

  • Fly København-Cape Town / Johannesburg-København
  • Lufthavnsskatter
  • Al transport mellem lufthavne og hoteller
  • 2 nætter på 5* Grootbos i Garden Lux. Suite inkl. helpension og div. aktiviteter
  • 3 nætter The Table Bay Hotel, Cape Town i Luxury Family Room, inkl. morgenmad
  • 2 nætter Mabula Game Lodge inkl. helpension, safarier og børne aktivitetsprogram

Kontakt os for pris og hør mere

Ring til Annette for safarisnak og skræddersyet tilbud - hun har boet på alle 3 steder og rejst i hele det sydlige Afrika. Hun kan oplyse jer pris og det bedste tidspunkt at rejse på. Rejsen kan forlænges, ændres på rækkefølge - alt efter jeres ønske.

Annette N. Pedersen. Rejsekonsulent hos Discovery Travel.

Har du spørgsmål?

Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent på Afrika, Det Indiske Ocean, Europa & New Zealand
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 02


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.

concierge-24-7