Oplev Europa på 1. klasse

FÅ DET BEDSTE FRA TO VERDENER!

Nyd friheden og tempoet i egen bil, og oplev de bedste hoteller og restauranter. Vi har sammensat en kør-selv-tur med fokus på luksus og selvforkælelse.

LUKSUS GOURMETTUR I EGEN BIL
7 OVERNATNINGER - 8 DAGE

DAG 1
SMUK, SMUKKERE, SVENDBORG SUND

Sydfyns smukke natur viser sig fra sin skønneste side, når man befinder sig på det danskejede luksushotel Stella Maris med udsigt over Svendborg Sund. Her begynder vores tur med et gourmet-ophold i luksus værelse – naturligvis med balkon og udsigt over det glitrende Svendborg Sund. Beliggenheden findes ikke smukkere, hotellets have fører direkte ned til sundet. Opholdet er inklusiv hotellets lækre luksus morgenmad, og vi anbefaler, at I ikke snyder jer selv for en middag i Stella Maris’ gourmet restaurant, hvor mad, vin, service og smukke omgivelser går op i en højere enhed og fuldender den perfekte dag.

Stalla Maris Hotel de Luxe

DAG 2 & 3
2-STJERNET MICHELIN RESTAURANT MED UDSIGT

Fra Svendborg i det sydfynske sejler vi Bøjden/Fynshav, videre til endnu en gourmet-oplevelse i særklasse, Vitalhotel Alte Meierhoff. Denne luksuriøse perle af et 5-stjernet hotel ligger ved Glücksburg, direkte ned til Flensburg Fjord. Vitalhotel Alte Meierhoff indbyder med sin fantastiske beliggenhed, verdensklasse service og et luksuriøst spaområde, til fuldstændig afslapning og selvforkælelse. Gå ikke glip en uforglemmelig gastronomisk oplevelse i hotellets restaurant Meierei Dirk Luther, der kan smykke sig med hele 2 Michelin-stjerner - foruden naturligvis den smukkeste udsigt over fjorden. Bemærk at restauranten først åbner 12. august.

Vital Hotel Alte Meierhoff

DAG 4 & 5
STORBY I VERDENSKLASSE

I skal naturligvis ikke snydes for en storbysoplevelse i Hamborg. Hamborg er en ægte storby, der nemt kan måle sig med metropoler over hele verden. Her har vi et værelse klar til jer på Fairmont Hotel Vier Jahrenseiten. Hotellet ligger centralt i hjertet af Hamborg med den mest fantastiske udsigt over Alster-søen. En frokost på Jahreszeiten Terrace, der ligger direkte ud til søen, er et absolut ’must’, når man bor på hotellet. En udsøgt middag på hotellets to- stjernede Michelin Restaurant Haerlin naturligvis også skal opleves. Restauranten åbner 6. august.

.

Faimont Hotel Vier Jarhenseiten

DAG 6 & 7
APÉRITIF OG WELLNESS

Efter Hamborg går turen til Hotel A-Rosa, der ligger i kystbyen Travemünde ud mod Østersøen. Hotellet ligger et stenkast fra den dejligste sandstrand, hvor de sidste dage kan nydes med badning, slentreture og afslapning. Hotellet tilbyder luksus spa faciliteter og et rigt udvalg af wellness behandlinger, hvor I kan lade jer forkæle. Derefter er det tid til en apéritif på værelsets privat balkon, hvor I kan nyde aftensolens sidste stråler over Østersøen. Opholdet er inklusiv luksusmorgenmad og lækker middag i Vinterhaven Restaurant. I kan eventuelt vælge at opgradere med en luksus middag på Buddenbrooks Restaurant, der kan smykke sig med en Michelin stjerne.

Hotel A-Rosa Travemünde

GOURMET OG 5-STJERNET LUKSUS I NORDTYSKLAND

Turen inkluderer:

  • 1 nat på Stella Maris Hotel Deluxe, Overnatning i deluxe dobbelt værelse m. balkon og hav udsigt, morgenmad
  • Færgeoverfart Bøjden - Fynshav
  • 2 nætter Vital Hotel Alte Meierhoff i deluxe værelse med en skønneste udsigt til skoven incl. luksus morgenmad
  • 2 nætter Fairmont Vier Jahrenszeiten Hamburg – deluxe/prestige værelse, incl. overdådig morgenmad
  • 2 nætter A-Rosa Travemünde – deluxe værelse med balkon og havudsigt, incl. morgenmad samt sublim middag begge aftener

Priseksempel i uge 33 - 9.980 kr. pr. person ved 2 personer i egen bil.
Excl. lokale skatter der udgør ca. 1,50 euro pr. pers/pr. nat. Betales på stedet.

EXTENDED LUKSUS GOURMET TUR I EGEN BIL
9 OVERNATNINGER - 10 DAGE

DAG 1 & 2
VÆLG VINRUTEN

Det første hotel, vi har valgt, er Hotel Burg Schwarzenstein. Hotellet ligger i det sydlige Tyskland, omgivet af smuk og skovrig natur tæt på Rhinen. Hotel Burg Schwarzenstein er et Relais & Châteaux hotel, hotelverdenens svar på Michelin Guiden. Turen inkluderer to nætter inklusiv hotellets deluxe morgenmad. Hotellets prisbelønnede gourmet restaurant er absolut en oplevelse, I ikke må gå glip af.
Benyt desuden lejligheden, når I er i denne del af Tyskland, til at tage en tur rundt i området, der blandt andet er kendt for sine kvalitetsvine. Deltag i en af de mange vinsmagninger med nogle af Tysklands mest prestigefyldte Riesling-vine som produceres i dette område.

Relais & Chateau Hotel Burg

DAG 3 & 4
I JAMES BONDS FODSPOR

Herefter går turen videre sydpå til Schweiz, hvor to nætter inklusiv morgenmad på det femstjernede alpehotel The Chedi Andermatt venter forude. Hotellet byder på autentisk og eksklusiv alpin stil med et strejf af Asien. Udover spa og wellness faciliteter i international topklasse byder The Chedi Andermatt også på et rigt udvalg af restauranter, heriblandt Michelin-restauranten The Japanese Restaurant.
Hvis I har ledig tid, byder området på et utal af unikke oplevelser. Følg for eksempel James Bonds hjulspor gennem det naturskønne Furka Pas. Her kan I vælge at køre ad Goldfinger-ruten eller aflægge et besøg i Pitz Gloria Borg, som blev udødeliggjort i den legendariske ”I hendes majestæts hemmelige tjeneste”.

The Chedi Andermatt

DAG 5 & 6
VANDRETUR PÅ FØRSTE KLASSE

Herefter går turen til Mont Cervin Palace, hvor vi har reserveret to nætter i juniorsuite med udsigt fra balkonen direkte til betagende Mount Matterhorn.
Dagene her kan bruges på selvforkælelse og luksus med drinks ved pool-kanten eller i hotellets overdådige og ekstravagante spa og wellness område. Eller I kan begive jer ud på en vandretur i den overvældende og smukke natur. Forsød eventuelt turen med en af hotellets lækre picnickurve akkompagneret af en flaske champagne. Vi kalder det trekking i luksusklassen.

Mont Cervin Palace

DAG 7 & 8
VERDENSSTJERNERNES HOTEL

Jeres sydligste stop er Gstaad, et af verdens mest eksklusive ski-områder. Vi har booket to nætter til jer på det celebre Gstaad Palace verdensstjernernes og kendissernes hotel med exclusiv dinner hver aften.
I Gstaad by er der rig mulighed for eksklusiv shopping eller besøg på gallerier med kunst i verdensklasse. Fuldend den perfekte dag med et besøg på en af byens natklubber og oplev byens pulserende natteliv.

Gstaad Palace

DAG 9
OVERNAT I HISTORISKE RAMMER

På vejen hjem til Danmark har vi fundet en sand perle af et hotel, Hardenberg Burghotel. Vi har booket en enkelt nat på hotellet, som også er optaget i Relais & Chateaux-guiden.
Hotellet ligger smukt placeret for foden af den over 1000 år gamle Hardenberg slotsruin. Mærk historiens vingesus ved et besøg i slotsruinen og forkæl bagefter jer selv med en middag i hotellets gourmet restaurant. Restauranten tilbyder verdensklasse service og en gastronomisk oplevelse på topniveau – og er absolut et besøg værd. Fortæl os, hvis vi skal sørge for en plads til jer i restauranten under jeres besøg.

Hardenberg Burghotel Chataux

GOURMET OG 5-STJERNET LUKSUS I EUROPA

Turen inkluderer:

  • 2 nætter Hotel Burg Schwarzenstein Relais & Châteaux i deluxe værelse incl. den lækreste morgenmad
  • 2 nætter The Chedi Andermatt, i deluxe værelse balkon med udsigt, incl. morgenmad
  • 2 nætter 2 nætter Mont Cervin Palace, Alpine Junior Suite, balkon med udsigt til Matterhorn, incl. morgenmad
  • En overraskelses udflugt
  • 2 nætter Hotel Gstaad Palace, deluxe værelse med bjergudsigt, morgenmad og middag
  • 1 nat Hardenberg Burg Relais & Châteaux, deluxe værelse med balkon, incl. morgenmad

Priseksempel i uge 30 - 24.750 kr. pr. person ved 2 personer i egen bil.
Excl. lokale skatter der udgør ca. 1,50 euro pr. pers/pr. nat. Betales på stedet.

 

Michael Juhl

Har du spørgsmål?

Michael Juhl
Marketingschef og chef for Sport & Events
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 39 62 61 61


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.

concierge-24-7