SHAMWARI PRIVATE GAME RESERVE
Unikt reservat i Sydafrika
For bedst muligt at forstå Shamwari Private Game Reserve, er det helt fra starten historien skal tages.
Missionen var at restaurere dette unikke område, i østkap-provinsen, tilbage til sin storhedstid – og det var således reservatet og dets grundlæggere begyndte sin ydmyge rejse. Unikt Shamwari er området hjem for hele fem af Sydafrikas syv biomer, hvilket gør det til en destination der kan være svær at sammenligne med andre. Men det har ikke altid været et prisvindende beskyttet stykke land, eller pioner inden for miljø og bæredygtighed.
Shamwari – der var engang...
Tilbage i 1990 kom der et lille stykke land på hele 1.200 hektarer sat til salg – og det blev købt meget hurtigt efterfølgende. Kort tid efter kom der tørke efterfulgt af financielle konsekvenser, hvilket betød at de tilstødende jordstykker også blev sat til salg. De blev selvfølgelig opkøbt med det samme og ejerne stod nu med 7.000 hektarers (70 km2) sublimt landskab.
Beslutningen om at restaurere netop dette unikke område blev hurtigt taget – her var der respekt for naturen og dens mange gaver. Der blev i særhed lagt vægt på at det skulle være den originale flora og fauna der skulle herske.
Lige siden har Shamwari aktivt gået ind og restaureret dyrelivet og den tilhørende flora. Udefrakommende vegetation blev udryddet og målet var at skabe en biosfære hvor naturen, i al dens pragt, kunne sprudle. Spoles der 29 år frem i tiden kan du nu få lov til at se resultatet med egne øjne.
Shamwari Private Game Reserve anno 2019
Det hårde arbejde har i den grad givet pote. Shamwari er nu blevet erklæret et beskyttet miljø hvor der stadig arbejdes hårdt på alle fronter. Men måske bedst af det hele, kan man som privatperson få lov til at opleve vidunderet på egen hånd.
Fordelt på de 70 km2, byder reservatet på seks forskellige luksus lodges, én teltlejr for de ægte oplevelsesrejsende og to forskellige præserverings centre hvor der er fokus på uddannelse og dyrelivs rehabilitering. Området og bygningerne er blevet restaureret til deres retmæssige stand, hvor Øst-Kapprovinsens fauna og flora blomstrer frit – et sandt mekka for alt og alle.
Oplev et dyreliv som aldrig før
Hver eneste lodge byder på sin egen unikke energi/stil, og dets udsmykning er præget af essensen af hvad dets naturlige omgivelser byder på i form af planteliv og hvilke dyr der findes i området.
Om der rejses som par, med familien, eller vennerne, byder hver enkelte lodges på en udsøgt stil kombineret med et uovertruffent niveau af komfort og sublime bekvemmeligheder.
Udover de forskellige dekorative stilarter, byder de forskellige lodges ligeledes på hver sine unikke oplevelser og stunder.
Eagles Crag eller Explorer Camp?
Dybt inde i en af Shamwaris dale, omringet af mindre bjerge med blottede klippesten, ligger Eagles Crag. Her finder du den ultimative luksus kombineret med fred, ro og ikke mindst, privatliv. Nok et af de mest ideelle lodges for parret der ønsker pittoreske udsigter i romantiske omgivelser – eller måske bryllupsrejsen?
Ønskes der noget i en helt anden boldgade, er det her Explorers Camp kommer ind i billedet. ”Tilbage til naturen” er nok noget af det første der springer i ens hoved, når man hører om stedet. Teltlejren kan kun nås til fods – og turen dertil er helt igennem fortryllende. Lejren ligger på et plateau hvor du, som det eneste sted i Shamwari, finder basalt og granit blokke. Lejren er helt igennem unik og er et must for den eventyrlystne der ønsker en oplevelse for livet.
Har du spørgsmål?
Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent på Afrika, Mellemøsten
& Det Indiske Ocean
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 02
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.