Cuba
Sol, salsa og magisk realisme på Cuba
Søger du Cuba på nettet, er det et sikkert hit. Besøger du Cuba, rammer du plet. Cuba er den største ø i Caribien, og lægger navn til meget. Øen med 280 fantastiske strande og koralrev leverer oplevelser og seværdigheder på stribe og lægger op til stor natur og kultur. Ernest tog Cuba til sit hjerte og boede der i 21 år. Ernesto hviler der for evigt. Den første med efternavnet Hemingway, den anden med oprørsnavnet Che. Vejen til befolkningens hjerte kan være den cubanske salsa, så hvis det kniber med sproget, besøg klubberne i Havanna og dans med.
Mojitos og cubanere i solen
Nyd en ægte cubansk Mojito og hummer til frokost i Santa Clara. Byen, der er den sagnomspundne Ernesto Che Guevaras sidste hvilested. I Pinar del Rio i den nordvestlige del af Cuba, kan du følge din personlige cigar hos en af de lokale cigarproducenter. Og nu med passende høj cigarføring fortsætte til den historiske by Trinidad med de smukke paladser og pladser fra kolonitiden.
Kultur og sandstrand
Har du mod på en dille, er en farm med tusindvis af krokodiller sagen i Montemar National Natural Park. Cuba har utallige strande. Tæt på Trinidad ligger én af de længere, Playa Ancón. Kombinér kultur med kilometervis af cremefarvet sandstrand, palmer og Det Caribiske Hav.
Når du vender hjem fra Cuba, er du en fighter – for salsa, glæden, mojitoland og en god cigar. Og for et festligt folk med liv og sjæl.
Klimaet på Cuba
Cuba ligger i den subtropiske zone og klimaet er varmt og fugtigt hele året. Bortset fra korte perioder med voldsomme tropiske regnskyl, er himlen for det meste blå og uden skyer, så den caribiske sol stråler ned over landet. Der er et behageligt tropisk klima med en gennemsnitstemperatur på 26-28 grader, i højlandet kan der blive lidt køligere om aftenen.
Øen har to årstider, den tørre tid (la seca) strækker sig fra ultimo oktober til og med april. Regntiden (la lluvia) ligger i perioden maj til september. Orkansæsonen er mellem august og oktober.
Har du spørgsmål?
Charlotte Schou
Rejsekonsulent på Caribien, USA, Canada, Mexico, Europa, Maldiverne & Mauritius
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 39 75 02 52
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.