Avani+ Fares Maldives
Avani+ Fares Maldives "landet på revet"
Tænk på svajende kokospalmer, blændende hvide strande og et fortryllende, rigt dyreliv under havoverfladen. Læg dertil kulinariske oplevelser, velvære og de smukkeste solnedgange og I har fundet jeres paradis på Maldiverne.
Avani+ Fares Maldives ligger i den gudesmukke Baa-atol, der er udnævnt som et UNESCO Biosfæreområde. På maldivisk betyder Fares ”landet på revet” og resortets 2,6 km lange lagune skuffer ikke. Her findes dykning og snorkling i verdensklasse blandt koraller, tropiske fisk, skildpadder og delfiner. Selv de fascinerende hvalhajer kigger forbi.
Kitesurfing, snorkling eller kickboksning?
Her er aktivitetsmuligheder for enhver smag og i et så tilpas antal at det ikke overskygger hele essensen af ophold på en fredelig paradisø. Spaen inviterer til vidunderlige behandlinger med alt fra forfriskende body scrubs til søvndyssende ansigtsmassager og afslapning i sauna eller dampbad.

Hæng ud ved infinity poolen med en iskold drink eller nyd morgenbrisen fra solsengen. Dyk ned med flaske eller snorkel til det spektakulære rev, hvor koralfarver funkler om kap med solens refleksioner i vandet. Sejl ud til Hanifaru Bay og svøm med de store djævlerokker. Få pulsen op på tennisbanen, med kickboksning, i kajakken eller i fitnesscenteret med det nyeste udstyr. Find den indre ro med yoga og pilates.
Himmelske mundfulde
Avani har to skønne restauranter, The Ocean Terrace og Charcoal. Her serveres alt lige fra sydende bøffer på trækulsgrill og friskfanget fisk til lækre morgenmadspandekager med sirup, lokale og internationale retter.
I The Skipjack Bar ved poolen er der bl.a. pizza, tapas, nudler, smoothies og iskaffe. Tribe på stranden tænder op i bålet og starter musikken. Det er her man mødes til solnedgang, cocktails og dans. Dagens surprise i Smuggler’s Shack kan være sushi, tapas eller tacos – det er helt op til kokken. Til gengæld er menuen fastlagt i Hammock, Avani’s lobbybar. Her kan I bl.a. nyde vafler, crepes, is, friskpresset juice m.m. Fik vi nævnt Petit Bistro? Det er såmænd børneklubbens helt egen frokostrestaurant.
Hør os om mulighed for halvpension, helpension eller All Inclusive.
Skal I fejre noget specielt?
Adrift er behjælpelig med at sørge for de helt rette rammer til skræddersyede events. Har I noget særligt at fejre, som en rund fødselsdag eller måske et frieri?
Resortet sørger for exceptionelle omgivelser med fakler, puder, rosenblade i sandet og hvad I ellers måtte ønske.
176 vidunderlige villaer – på stranden eller i lagunen
Dyk ned i lagunen. Lig under svajende palmer på den perfekte hvide strand. Bo med overdådig komfort og nyd den ultimative udsigt fra balkonen eller terrassen. Her er alle de moderne faciliteter, som sætter prikken over i’et: Badekåber, slippers, badehåndklæder, tv, Netflix adgang, gratis Wi-Fi, Bluetooth højttalere, USB-oplader, Nespresso kaffemaskine, Malin & Goetz toiletartikler, minibar m.m.
Villaer, studios og pavilioner findes i mange forskellige kategorier og størrelser, fra de mindste studios på 46 m2 over strandvillaer med eller uden pool på op til 194 m2 til villaerne på pæle i lagunen fra 64 m2 til 264 m2.


Kys under solen og dans under stjernerne
Avani+ Fares Maldives skaber også perfekte rammer for en romantisk ferie for to, hvor privatlivet kan leves fuldt ud i den smukke villa på stranden eller i poolvillaen på pæle i lagunen. Nyd tosomheden, kys hinanden under solen og dans under stjernerne med fødderne i det bløde sand.
Avani+ Fares Maldives er også for børn
Der er tænkt på de mindste i familien med et væld af aktiviteter. AvaniKids inddrager børnene i madlavning, kunst, læring om havet, kreativitet og meget andet. Her er plads til leg, ro og en lur, hvis det er tiltrængt efter hektisk aktivitet på legepladsen. AvaniKids er for 4-11-årige.
Se rejseforslag

Har du spørgsmål?
Christina Siefert
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 05
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.
