Constance Halaveli
5-stjernet ro og romantik
Der er mange grunde til, at Constance Halavelis gæster bliver ved med at komme tilbage. Når vi for eksempel sender det samme par tilbage for tiende gang, er det fordi, resortet formår at skabe ideelle rammer for at genfinde roen og romantikken.
For selvom resortet er et af Maldivernes mindre resorts, er der masser af plads til at nyde kvalitetstid på stranden, i spaen eller i jeres egen private Water Villa med privat pool.
Resortet ligger i den nordlige Ari Atoll på Maldiverne og består af i alt 86 Beach og Water Villas. De fleste er ideelle til par, men resortet har også en håndfuld strandvillaer, der er geniale til en vennegruppe eller en flergenerationsrejse med familien.
Uanset hvem I rejser sammen, garanterer vi faciliteter, gastronomi og oplevelser i verdensklasse, som I kan mindes for evigt.
Romantik, som kun findes i film
Gåture på stranden i solnedgangen. Stille stunder på jeres terrasse i stearinlysenes skær. Overvældende og sjældne syn for øjnene fra jeres dykkermaske. Med en rejse til Constance Halaveli vil I opleve momenter, der er så utrolige, at det næsten føles som en romantisk film, hvor I har hovedrollerne.
En dag på Constance Halaveli
Er I morgenfriske, kan I nå et dyp i vandet fra jeres private villa, inden kokken serverer morgenmad og friskbrygget kaffe for jer. Er I derimod til langsomme morgener, kan I blive liggende i de kridhvide lagener så længe, som I ønsker. Det er nemlig helt op til jer, om I vil tage dagen med ro på stranden eller ved poolen, eller om I vil lade det hjælpsomme personale arrangere en række uforglemmelige rejseoplevelser for jer.
Dyk blandt farverige fisk, sejl i kajak, dyrk yoga på stranden eller få den ultimative cast-away-oplevelse med frokost på en øde sandbanke. Aftenerne kan I nyde i en af de lækre restauranter eller med en romantisk middag på stranden under den lysende stjernehimmel.
Himmelske mundfulde
På Constance Halaveli kan I forvente kulinariske smagsoplevelser - uanset valg af restaurant. Udsigten er formidabel og leverer den perfekte ramme til et uforglemmeligt måltid.
- Jing: Perfekt fusion af det asiatiske og europæiske køkken. Jing ligger ude på broen på pæle over vandet. Det oplagte sted til en "candlelight dinner".
- Jahaz: Afslappet atmosfære med overdådig buffet for enhver smag. Her kan I spise inde, ude med udsigt til havet eller poolen og med sand mellem tæerne.
- Kaika Sushi: Flot japansk sushi bar med åbent køkken og fantastisk udsigt til den blå lagune.
- Meeru: A la carte restaurant på stranden under åben himmel. Velsmagende grillet skaldyr og kødretter.
- Jing Bar: Hyggelig bar, hvor I kan nyde resortets lækre signatur cocktail eller besøge "vinkælderen".
- Jahaz: Live musik og forfriskende cocktails.
Beach Villa eller Water Villa?
Smagfulde, elegant indrettede villaer med moderne faciliteter, som: Minibar, vinkøleskab, tv, DVD, aircondition, deponeringsboks, kaffe- og te faciliteter, gratis internet og 24-timers roomservice.
Beach Villa
Villaerne ligger direkte ud til den pulverfine sandstrand og det azurblå hav. Skøn udendørs terrasse med møbler og plunge pool.
Water Villa
Rummelige villaer på pæle i vandet. Ugenert træterrasse med møbler og infinity plunge pool. Direkte adgang til Det Indiske Ocean.
Constance Halaveli har også villaer til familier samt villaer i to etager.
Har du spørgsmål?
Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa, Oceanien & Syd- og Mellemamerika
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04
Har du spørgsmål?
Charlotte Schou
Rejsekonsulent på Caribien, USA, Canada, Mexico, Europa, Maldiverne & Mauritius
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 39 75 02 52
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.