Nika Island Resort & Spa
Nika Island Resort & Spa – det originale Maldiverne
På Nika Island fastholdes maldiviske traditioner og kultur i dets oprindelige form – smukt pakket ind i guddommelige omgivelser. Søger I enkel skønhed, autenticitet og uformel atmosfære er Nika Island Resort & Spa det helt rigtige sted.
”Maldives as it used to be” & definitionen af luksus
På Nika Island vægtes gæsternes velbefindende og komfort uendeligt højt.
Her defineres luksus med at gå barfodet rundt i det silkebløde sand – uden naturligvis at forstyrre skildpadder, der lægger æg i sandet. Her kan I nyde det imponerende syn til stjernehimlen og Mælkevejen – uden unødig lysforurening.
Luksus er også friheden til hverken at bekymre sig om make-up eller dresscode. Og luksus er stilhed, eftertænksomhed og samvær.
Villa med egen strand eller villa ved husrevet?
De blot 46 villaer fordeler sig på stranden, i grønne omgivelser og på vandet. Her er tænkt på størrelser og placering for både børnefamilier som par. Arkitekturen er unik og hver villa indeholder moderne faciliteter som Wi-Fi, aircondition, minibar, LCD-tv, kaffe- og te faciliteter, badekåber m.m.
Beach villaerne har egen privat strand med liggestole, hængekøje og boblebad. Water villaerne har tagterrasse samt en terrasse, der giver direkte adgang til husrevet.
Vi anbefaler Deluxe Beach villaerne, som ligger på øens sydspids, og hvor I har direkte adgang til det fascinerende husrev blot få meter fra strandkanten.
Et fascinerende liv under havoverfladen
I kraft af Nika Islands unikke beliggenhed i Ari-atollen er det muligt at hilse på tropiske fisk, delfiner, skildpadder, djævlerokker, hvalhajer og de harmløse revhajer.
I kan snorkle eller dykke ved husrevet eller tage ud til steder, hvor de største dyr befinder sig.
Har I ikke et PADI-certifikat, kan I tage det derude. Eller endnu bedre – tag et online kursus hjemmefra og få mere tid til at dykke under ferien.
Én restaurant og to barer
Det er en befrielse ikke at skulle tage en beslutning hver dag om, hvor man skal spise. På Nika Island er det såre simpelt – her er én restaurant. Men hvilken en. Lækre råvarer, dagfrisk fisk, skaldyr, barbecue og over 100 forskellige vine. Her serveres primært retter med udgangspunkt i det italienske køkken og fra Middelhavet.
Nyd spektakulære solnedgange med en pragtfuld cocktail i hånden på Acqua Alta Bar eller i Coffee Shop.
Lad endelig tiden gå i stå
Nyd forkælelse i Lotus Spa – for både øje, sind og krop. Spaen består af 8 små hytter med gangbroer over en fredfyldt sø fyldt med smukke åkander.
Sejl til ubeboet ø eller en sandbanke og nyd en picnic for to eller for hele familien. Besøg naboøerne eller øens særprægede museum. Tag ud og fisk i skæret fra solnedgangen eller svøm side om side med en hvalhaj.
Nika Island Resort & Spa er ”Maldives as it used to be”.
Har du spørgsmål?
Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa, Oceanien & Syd- og Mellemamerika
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04
Har du spørgsmål?
Charlotte Schou
Rejsekonsulent på Caribien, USA, Canada, Mexico, Europa, Maldiverne & Mauritius
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 39 75 02 52
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.