CONSTANCE PRINCE MAURICE

Vidunderlige Constance Prince Maurice

Dette luksuriøse 5-stjernede hotel på Mauritius ligger midt på en frodig og isoleret halvø fredeligt omkranset af strande og rolige laguner. Alle der bor her får en unik oplevelse, hvor krydrede aromaer fra de tusindvis af blomster blandes med duften fra det varme hav. Indretningen er typisk for øen med en kombination af kolonistil, søjlegange, spinkle gangbroer samt hyggelige suiter og villaer. Kun kort afstand fra hotellet findes to Constance Championship 18-hullers golfbaner, som er af international standard.

En dag på Constance Prince Maurice

I slår øjnene op til frisk morgenkaffe på jeres private terrasse med udsigt til frodig regnskov eller det smukke, krystalklare Indiske Ocean. Den idylliske fuglekvidren og milde duft af regnskov er alt sammen en del af den helt særlige og mindeværdige atmosfære som kendetegner resortet. Efter en forfriskende dukkert i poolen og en overdådig morgenmad er det kun fantasien der sætter grænser. Skal dagen byde på udflugter på den smukke ø, dykning i Det Indiske Ocean, regnskovs safari eller ganske enkelt afslapning på resortet? Her kan I koble fra og nyde livet i en hængekøje eller på den private strand.

Suiter og villaer

Vælg at bo med udsigt til haven, på stranden eller på pæle! Junior Suiter (70 m2), familie suiter (86 m2) samt villaer med egen pool (130 m2). Både suiter og villa har aircondition, minibar, TV og sikkerhedsboks.

Restauranter og barer

På Constance Le Prince Maurice kan I få pirret smagsløgene i flere restauranter. Nyd gourmet i Archipel med udsigt til stranden eller infinity poolen, kulinariske retter i Le Barachois, hvor I spiser på vandet i skæret fra lanterner.

I Asian disker de op med lækkerier som sushi, japanske retter og kinesiske dim sum. Der er tre barer, hvoraf den ene er en flydende bar samt en vinbar.

Annette Pedersen, rejsekonsulent hos Discovery Travel

Har du spørgsmål?

Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent på Afrika, Det Indiske Ocean,
Europa & New Zealand
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 02


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.

concierge-24-7