JW MARRIOTT MAURITIUS
JW Marriott Mauritius
Ikonet for Mauritius, Le Morne-bjerget, danner en spektakulær baggrund for resortet JW Marriott Mauritius. På dette luksusresort kan I opleve fordums dyder, mens ekstraordinær service stadig trives i bedste velgående.
Kolonistilshotel med ekstraordinær service
JW Marriott Mauritius er bygget i kolonistil og tilbyder 172 elegante værelser samt suiter. Resortet råder desuden over én af Mauritius' største pool områder.
En dag på JW Marriott Mauritius
I slår øjnene op til frisk morgenkaffe på jeres private terrasse med udsigt til Le Morne eller det smukke Indiske Ocean. Fra palmetræerne lyder idyllisk fuglekvidren. Den milde duft af hav er en del af den helt harmoniske atmosfære som kendetegner JW Marriott Mauritius.
Start morgenen med en forfriskende tur i poolen, en gåtur på resortets smukke bounty-strand, en afslappende massage fra resortets spa-menu eller en af kokkens berømte omeletter.
Gastronomi og spa i særklasse
JW Marriott har fem restauranter, som alle er inkluderet i halvpensionen.
- Floating Market: Asiatisk restaurant
- The Boathouse Grill & Bar: Skaldyrsrestaurant ved stranden, juicebar og cocktails
- Le Manoir Dining Room: Fransk-mauritisk restaurant
- Simply India: Indisk restaurant
- Atsuko: Japansk restaurant
I Pure Spa venter luksuriøs forkælelse for krop og sind. Her fås alle former for behandlinger og velvære - lige fra Body wrap og ansigtsbehandlinger til manicure, fitness og dampbad.
Strand, oplevelser og solnedgang
Forkæl jer selv med en elegant kombination af det hele. Efter en god og velfortjent start på dagen er det kun fantasien der sætter grænser. Skal dagen byde på smukke vandfald, sejltur med romantisk picnic, dykning i turkisblå hav eller bare afslapning i resortets smukke omgivelser?
Hvis havudsigten fortryller om dagen, vil I blive dybt fascineret over den imponerende solnedgang aften efter aften.


Rejseforslag og tilbud
Se rejseforslag og eventuelle tilbud nederst på siden.

Har du spørgsmål?
Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent på Afrika, Det Indiske Ocean,
Europa & New Zealand
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 02
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.
