FRANKRIG

Kulturens højborg

For den besøgende kan Frankrig ligne et marked – her kan hver region byde på nogle unikke og ekstraordinære oplevelser. En ferie i én af de 26 regioner i Frankrig byder hver især på deres egen unikke landskab, kultur og gastronomi: De elegante og imponerende slotte i Loire-dalen, de kendte vingårde i Bordeaux, de forrevne kyster i Bretagne, de idylliske gårde og småbyer i Provence og de smukke hvide sandstrande i Languedoc-Roussillon. I Paris fornemmer man hurtigt det hektiske byliv præget af haut-couture mode, kunst, smuk arkitektur og gastronomi.

Nydelsen i det simple

En af de bedste måder at opleve Frankrig og franskmændene på, er at besøge et lokalt marked. Kommer man tidligt om morgenen vil man møde duften af krydderier, friske grøntsager, der lige er kommet ind fra landet og et farverigt blomsterhav. Her mødes lokale, restauratører og nysgerrige turister, blot for at kigge eller gøre dagens indkøb. Frankrig er landet, der kan tilfredsstille enhvers behov.

Middelalderlige Provence

Provence er blevet synonym med glæden ved livet. Vidunderlig mad, fantastiske vine, behageligt vejr, indbydende strande - og en livsrytme, der virker afslappende på de travle nordboer.

Desuden lokker Provence med en bred vifte af seværdigheder, der spænder fra middelalderens gådefulde fæstninger over de glamourøse strande, som er en del af den berømte Corte d´Azur, til de mægtige lavendel- og solsikkemarker og den travle havn i den gamle by, Marseille.

Spredt hen over regionen ligger en række historisk interessante byer, og det er ikke et tilfælde, at flere af de største moderne malere bosatte sig i regionen i længere eller kortere perioder for at hente inspiration. En rejse til Provence er kort sagt en oplevelse for alle sanser.

Klimaet i Frankrig

Klimaet i Frankrig er meget forskelligt på grund af de store afstande fra Nord til Syd. Frankrig har et tempereret klima med kølige vintre og varme somre. Vejret i Middelhavsområdet er mildere og i gennemsnit omkring 10 grader varmere end i resten af Frankrig.

MichaelJ

Har du spørgsmål?

Michael Juhl
Marketingschef og chef for Sport & Events
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 01


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24 Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.

concierge