The Danai
GRÆKENLAND NÅR DET ER BEDST!
The Danai ligger på Sithonia - den midterste "finger" på halvøen Halkidiki i det nordlige Grækenland i frodige omgivelser - direkte ud til smuk, gylden sandstrand og det krystalklare Ægæiske Hav.
The Danai er medlem af The Leading Hotels of the World. Derfor kan I forvente intet mindre end ypperlig luksus.
5-stjernet luksusferie i Grækenland
The Danai er en smuk blanding af sofistikeret elegance og afslappende atmosfære med plads til både romantik og børnelatter. Det smagfulde design er gennemgående i alt lige fra de udendørs loungeområder til indretningen i resortets luksuriøse suiter.
Et væld af faciliteter på The Danai
The Danai tilbyder et væld af faciliteter. Af vandsportsaktiviteter kan nævnes kajak, windsurfing, vandski, katamaran og Stand Up Paddle.
I kan spille tennis eller i mindre målestok, bordtennis. Der arrangeres desuden yoga og pilates timer, og Fitness Centret er fuldt udstyret. Nær Dania ligger en dykkerskole, men kan I nøjes med at befinde jer i havoverfladen er snorkling en oplagt mulighed.
Danai Spa på Halkidiki
Den store spa på The Danai inviterer til afslappende massagebehandlinger, Ayurveda, thai og shiatsu. I spaen ligger også en opvarmet indendørs pool, Hammam, sauna, manicure m.m.
Restauranter og barer
På den prisvindende, gastronomiske restaurant The Squirrel er der dækket op med blot fem udendørs borde under pinjetræerne. Ideel til romantiske måltider med en forrygende udsigt til havet.
Andromeda Restaurant tilbereder kreative retter fra Middelhavets køkken, og Anithos Restaurant, som ligger ved stranden, serverer fisk og græske specialiteter.
Nyd cocktails og udvalgte spiritus i loungesofaerne på stranden på The Philosophy Seaside Bar, som omdannes til dansegulv med DJ om aftenen.
Og ikke at forglemme morgenmadsrestauranten, hvor det friskbagte brød, variation af frugt, varme retter m.m. kan nydes på den udendørs terrasse. Bedre start på dagen fås vist ikke.
Luksuriøse boliger på Sithonia
The Danai har i alt 60 forskellige typer af værelser, suiter og villaer. I alle gælder det dog, at de som minimum indeholder:
Minibar, badeværelse med Bulgari-toiletartikler og opholdsområde med satellit-tv og dvd-afspiller, Nespressomaskine og te faciliteter, Bose WiFi musiksystem, badekåber og slippers, strandtaske, aircondition, deponeringsboks og møbleret balkon. Nogle suiter har egen swimmingpool.
- Suiter: Fra Deluxe Junior Suite på 35-40 m2 til Mediterranean Suite på 190 m2
- Familie Suiter: Fra Two Bedroom Suite på 80 m2 til Panorama Two Bedroom Suite på 145 m2
- Pool Suiter: Fra 60 m2 til 108 m2
- Villaer: Fra 190 m2 til 960 m2
SE REJSEFORSLAG
Har du spørgsmål?
Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa, Oceanien & Syd- og Mellemamerika
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04
Har du spørgsmål?
Charlotte Schou
Rejsekonsulent på Caribien, USA, Canada, Mexico, Europa, Maldiverne & Mauritius
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 39 75 02 52
Har du spørgsmål?
Michael Juhl
Ëxecutive Market Director
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 39 62 61 61
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.