ITALIEN

Simpelhed og elegance

Der er så mange forskellige ting at foretage sig og mange steder at se i Italien. En rejse til Italien giver mulighed for at opleve mange historiske steder, utrolige bygningsværker, smukke landskaber, fabelagtig kunst, afslappende strande, god mad, nogle af verdens bedste vine og masser af andet sjov og underholdning. Italienerne elsker at klæde sig smukt på, og at tage sig godt ud ved enhver lejlighed.

Kunstelskerens land

Kunst er en af Italiens helt store attraktioner. Kunst og Italien har gået hånd i hånd gennem det meste af historien og det er ikke et tilfælde, at landet er eftertragtet af kunstelskere fra hele verden.

De er svært at forestille sig et andet sted, hvor du finder så mange ambitiøse mad- og vinproducenter – udover at de elsker deres vin og mad, så ved Italienerne også alt om det. Italiens lokale køkken er sofistikeret. Vin er en del af måltidet og bliver gerne kommenteret højlydt, så nabo-bordet også er informeret. Slow-food begrebet, som er den gamle verdens modsvar på fast-food, blev rent faktisk opfundet i Italien.

At rejse i Italien er at opleve fantastisk kunst om formiddagen, dase på smukke strande om eftermiddagen, indtage lækker mad og vin om aftenen, og slutte dagen af med en tur ud i nattelivet.

Oplev Renæssancen vugge - Firenze

Følg i fodsporene på tusindvis af kunstnere og oplev byen, der startede en helt ny tidsalder – Renæssancen. For dig der sætter pris på kunst og arkitekter og nyder at indtage dette med lækker mad og vin. Som elsker varme gule og okkerrøde farver, haver med cypesser og blåregn, skulpturer, malerier og springvand. Og elsker små forretninger med sjæl, markeder med friske frugter og alverdens tingel-tangel. Firenze opleves til fods og det er både en overkommelig og behagelig opgave.

Romantikkens by - Venedig

Venedig bliver ofte omtalt som en af de mest romantiske byer, der findes. Byen er bl.a. kendt for de berømte kanaler med gondolerne, de mangle gamle huse, Markuspladsen, Doge-paladset og Sukkenes bro.

Byen ligger i det Nordøstlige Italien og er hovedbyen i regionen Veneto. Venedig ligger ved en lagune i Adriaterhavet og er spredt over 118 øer.

Middelhavets perle - Capri

Capri bliver betegnet som Middelhavets perle, og den beskrivelse rammer godt. Capri er en klippeø, så næsten overalt på den lille ø har man en vidunderlig udsigt og vandet er krystalblåt, øen er frodig med et væld af farvestrålende blomster. Øen er knap 6 km lang og 3 km bred og har i alt omkring 17 km kystline ud til et klart blåt og lunt Middelhav. Hovedbyen Capri er en slags Italiens Monaco - bare endnu mindre og 10 gange mere charmerende. Her finder du det berømte torv, hvor jet-settet fra hele verden mødes over en drink og i de små gader er der et væld af eksklusive mærkevarebutikker, og selvfølgelig er her også nogle helt fantastisk gode restauranter.

Den anden by på øen hedder Anacapri - er lidt mindre, men absolut ikke mindre charmerende. Her er der mere lokalt og mere afslappet end i hovedbyen, og langs de smalle gader/stier de hvidmalede huse er der et væld af lækre små butikker, cafeer og restauranter. For at komme til Capri sejler man fra havnen i Napoli, hvor der er afgange med hurtigbåd hele dagen.

Klimaet i Italien

Italiens klima er værdsat på grund af dets mildhed, der skyldes halvøens placering midt i den tempererede zone, hvor den beskyttes af Alperne mod de kolde vinde i nord og opvarmes af Middelhavets varme strømme. Gennemsnitstemperaturen på Capri er 13 grader om vinteren og 23 grader om sommeren. Firenze har varme somre med gennemsnitstemperatur på 28 grader, om vinteren ligger gennemsnitstemperaturen på 10 grader, forår og efterår er klimaet mest behagelig med gennemsnitstemperaturer på 20-25 grader.

MichaelJ

Har du spørgsmål?

Michael Juhl
Marketingschef og chef for Sport & Events
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 01


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24 Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.

concierge