Om luksuriøse Al Maha Desert Camp i Dubai
Kun 1 times kørsel fra Dubai venter det unikke og prisvindende ørken camp, som ligger midt i et 225 km2 privat ørken reservat. Her kan I glæde jer til arabisk ørken-luksus og afslapning i private poolsuiter, hvor fredfyldte oryx-antiloper dagligt slentrer forbi jeres terrasse.
Oplevelser omkring campen
Al Maha Desert Camp byder på masser af spændende aktiviteter, hvor I bl.a. kan udforske de smukke omgivelser på kamelryg, blive falkoner for en dag, skyde med arabisk bue og runde dagen af med en stemningsfuld "Dune Dinner", hvor middagen tilberedes over åben ild i en beduinlejr midt i ørkenen.
Poolsuiter på Al Maha Desert Camp
Alle suiter er bygget som et arabisk telt - faste vægge og gulv, men hvor taget er som et kæmpe telt, der spreder sig og giver skygge til terrassen. Indretningen er autentisk klare referencer til arabisk håndværk når det er bedst. Afdæmpede farver og overdådige tekstiler.
Suiterne har som minimum siddeområde med sofaer og bord, TV, kaffe- og te faciliteter, minibar, minikøleskab, gratis vand og WiFi, sikkerhedsboks m.m. Og naturligvis terrasse med egen pool.
- Beduin Suite: 1-værelses suite på 75 m2 med plads til 2 personer
- Royal Suite: 2-værelses suite på 175 m2 med plads til 4 personer
- Emirates Suite: 2-værelses suite på 375 m2 med plads til 4 personer
- Presidential: 3-værelses suite på 350 m2 med plads til 6 personer
Middag i restauranten eller under stjernerne?
Det kan måske være svært at koncentrere sig om måltiderne i restauranten Al Diwaan, når der samtidig er en formidabel udsigt til det uendelige ørkenlandskab. Men nyd endelig den veltillavede mad og gem udsigten til når I sidder og nyder en cocktail eller kaffe i Hajar Terrace Bar.
Har I noget særligt at fejre eller vil I bare gerne nyde en aften i private omgivelser? I kan bestille mad og serveringen i suiten (og morgenmad i poolen!) eller sætte jer til bords på puder og persisk tæppe under stjernehimlen og i skæret fra smukke fakler. I sandhed en unik oplevelse.
Faciliteter på Al Maha Desert Camp
Efter en dag med oplevelser og aktiviteter kan I naturligvis vælge at slappe af ved jeres egen pool. Alternativet kan I vælge at nyde den skønne infinity pool og forkælelse i Timeless Spa, hvor I finder bl.a. fitness, sauna, jacuzzi og vidunderlige afslappende massager.
Har du spørgsmål?
Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent på Afrika, Mellemøsten
& Det Indiske Ocean
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 02
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.