One&Only Royal Mirage
One&Only Royal Mirage råder over tre koncepter
One&Only Royal Mirage lever op til navnet ved at lade gæsten føle sig som “den eneste ene”. Dette luksusresort, som ligger ud til Dubais smukke kyst, dog i kort afstand til byens kerne, er noget helt særligt. Resortet er en gave til selv den mest kræsne gæst med hele tre forskellige koncepter og hoteller: The Palace, Arabian Court og Residence & Spa. Uanset hvilket et du vælger, er behandlingen royal, og alle steder er der fuld fokus på dit personlige velvære. Der er et væld af aktiviter i, under og på vandet, forkælende spa-oplevelser samt tennis-, golfbane og udsøgte restauranter med alverdens madtemaer.
Tre luksuriøse hoteller i ét resort
The Palace er med sine 221 værelser og suiter et sandt varetegn i Dubai. Det afspejler storhed og mystik, og præsenterer det gamle Arabien i betagende pragt. Arabian Court reflekterer med sine 167 værelser og suiter Orientens mystik med dramatisk arkitektur og smukke springvand i hotellets fortryllende haveområde. Gæsterne kommer for at opleve det skønne poolområde, som genspejler den magiske udsigt over horisonten. Residence and Spa er med sine 48 værelser og suiter samt 1 Beach Garden Villa, et intimt fristed som er del af Leading Hotels of the World for de, der ønsker at blive forkælet i velstandens komfort.
Strande og eventyr til vands
Uanset om udsigten nydes fra taget af en skyskraber, eller på en liggestol med sand mellem tæerne, så er den Arabiske Golf og det krystalklare vand altid i fokus. Der er strande og vandaktiviteter for hele familien, og uanset om man er til vilde vandaktiviteter, som jetski og kitesurfing, eller om man er til afslapning og solbadning på en pulverhvid paradis strand – så er Dubai stedet.
Ørkenoplevelser og luftballon safari
En kort køretur fra den pulserende storby venter den arabiske ørken, som i sig selv er en oplevelse man bør unde sig selv mindst én gang i livet. Her venter et hav af spændende og romantiske oplevelser; Luftballon safari i solopgangen, kamelrygs trekking med en champagnepicnic et øde sted i ørkenen, en romantisk candle-light dinner eller måske endda en overnatning i luksustelt?
Shopping ved One&Only Royal Mirage
Området omkring resortet er en shoppers paradis. Her finder du alt fra gammeldags basarer og charmerende lokale markeder til verdens største og mest overdådige shopping center, Dubai Mall. Med over 1200 butikker, 160 spisesteder, kæmpe akvarium & undervands zoo, biograf og skøjtebaner kommer ingen af familiens medlemmer til at kede sig under denne shoppetur.
Vejret i Dubai
En dagstemperatur på 35-40 grader er ikke usædvanlig, hvis man rejser i sommermånederne mellem maj og oktober. Selvom der i denne periode kan være meget fugtigt ved kystområderne forekommer der sjældent regn, og som regel kun om vinteren hvor gennemsnitstemperaturen ligger på 25 grader.
Rejseforslag på dette hotel:
Har du spørgsmål?
Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent på Afrika, Mellemøsten
& Det Indiske Ocean
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 02
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.