Det vilde, øde og smukke Canada

I Canada er naturen er smuk og storslået, befolkningen venlig og imødekommende og storbyerne pragtfulde.

De fleste rejser til Canada for at opleve og nyde de fantastiske nationalparker i de vestlige provinser British Columbia og Alberta. Her, i hjertet af de massive og majestætiske Rocky Mountains, findes pragtfulde nationalparker som Banff, Jasper, Kootenay og Glacier.

Canadas snedækkede bjerge med fortræffeligt alpint skiterræn, overdådige udsigter, fantastiske vandre- og fiskemuligheder.

Og når man nu er i området, kan man tage turen ud til Vancouver Island med smukke og uspolerede kyststrækninger og den charmerende, britisk influerede provinshovedstad Victoria.

Det østlige Canadas storhed

Rejser man længere østpå til den centrale del af Canada, bliver man forbløffet over den store intethed, der er så fremtrædende her. Ensartetheden gennem præriestaterne Saskatchewan og Manitoba er slående, ekstremt fladt, tomt og stille. Stop op og nyd præriens larmende tavshed. Er himlen blå, er betingelserne for nogle fantastiske udsigter og billeder helt i særklasse. Samtidig er det noget helt specielt, når man endelig kommer til en lille by herude på landet – en uforlignelig ”wild west” stemning og folk er ekstremt venlige.

De nordlige metropoler

Endnu længere østpå i Canada, i staterne Ontario, Quebec, New Brunswick og Nova Scotia, begynder landskaberne igen så småt at ændre sig. Og snart vil den imponerende natur åbne sig; de store søer i Ontario og Quebec, Niagara Falls på grænsen til USA og de smukke kystlinjer i Quebec, New Brunswick og Nove Scotia. Også Prince Edward Island tilbyder maritime landskaber og stemninger i særklasse med en charme og et historiske præg der er eminent. Når talen falder på spændende nordamerikanske storbyer, er det som regel New York, San Francisco og Chicago, der falder folk ind. Men Canadas fantastiske metropoler er ikke mindre interessante: Vancouver, Toronto og ikke mindst Montreal i den fransktalende del af landet, Quebec-provinsen, er klar til at erobre dit hjerte. Storbyer er alle livlige og fascinerende og byder på alt, hvad et storbyhjerte begærer.

Turen gennem Canada

Lej en bil og kør ud på opdagelser eller rejs med scenisk stil på det pragtfulde Rocky Mountaineer tog med indlagte sightseeingture – tag den kortere kyststrækning fra Vancouver til op til Whistler, den lidt længere tur fra Vancouver over Rocky Mountains eller den ultimative kyst til kyst-tur! Canada er inddelt i ti provinser og tre territorier, og har et indbyggertal på 33 millioner.

Klimaet i Canada

Klimaet i Canada varierer utroligt meget, alt efter hvor man befinder sig og på hvilken årstid. I sommermånederne ligger temperaturen på omkring 25 grader, hvorimod prærierne og det sydlige Ontario i juli og august kommer op over 30 grader. I det nordlige Canada kan temperaturen komme ned på ca. 14 grader om dagen, og helt ned til frysepunktet om natten.Om vinteren kan temperaturen falde til 40 minusgrader i Provinserne nordpå, hvorimod British Columbias milde kyst holder sig lidt over frysepunktet. Alle andre steder end i dette område falder sneen hele vinteren. Den koldeste storby om vinteren er Québec, hvor temperaturen nemt kan komme ned på 18 minusgrader.

Morten Westergaard, rejsekonsulent hos Discovery Travel

Har du spørgsmål?

Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien & Europa
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.

concierge-24-7