The OBEROI AMARVILAS
The Oberoi Amarvilas er en hyldest til Taj Mahal
Kun 600 meter fra det ikoniske, arkitektoniske vidunder Taj Mahal, ligger det enestående hotel, The Oberoi Amarvilas. Under hele jeres ophold, vil den imponerende udsigt til Taj Mahal være i centrum. Selv værelserne på det 5-stjernede hotel er alle udstyret med direkte udsigt det gamle kærlighedsmonument.
Det smukkeste af Indien
Stilen er holdt i flot indisk arkitektur med håndtrykte guldmønstre, mørk sandsten og hvid marmor. Husk også at lægge mærke til de originale antikke indiske stoffer, der pryder væggene og er en integreret del af den helt særlige, indiske stemning der kendetegner hotellet.
Nabo til Taj Mahal
Når I bor på The Oberoi Amarvilas slår I øjnene op til en fortryllende udsigt over kærlighedsmonumentet, Taj Mahal. Når I tager en tår af jeres friskpressede appelsinjuice i morgenmads restauranten er det med udsigt til Taj Mahal. Når I tager på udflugt, er det for at udforske Taj Mahal. Når I nyder en udsøgt middag under stjernerne er det med udsigt til en silhuet af.. Ja, take a wild guess. Kort sagt: Hvis I for alvor vil opleve og se Taj Mahal, så er I ankommet til det helt rigtige sted og ærlig talt. Hvad er der ikke at elske ved dette smukke indiske kærligheds ikon?
En dag på The Oberoi Amarvilas
Når I ankommer til hotellet, bliver I budt velkommen med kolde håndklæder og velkomstdrinks af det gæstfrie personale – hvis varme smil ikke kan andet end at smitte. Ved første øjekast kan The Oberoi Amarvilas få det til at føles som om at man er landet midt i et indisk eventyr i en helt anden verden – hvor en æra af prinser og kejsere er blevet genoplivet. Overalt på hotellet vil I stoppe op for at måbe over smukke springvand, terrasserede græsplæner, små hyggekroge, idylliske pavilloner og guldbelagt arkitektur.
Aktiviteter på hotellet
Hotellets signaturoplevelser, er selvfølgelig en tur til Taj Mahal. Med den udsøgte beliggenhed, kan I være de første i køen når monumentet åbner om morgenen – eller nyde det store turistmylder fra afstand med en cocktail i hånden på jeres private balkon. Hotellets smukt-designede pool område er det perfekte sted at trække stikket ud, og I kan få timevis til at gå med at hygge jer i de smukke omgivelser.
Spektakulær gastronomi
På Oberoi Amarvilas er dagens måltider i sig selv en oplevelse. Uanset om de nydes i hotellets restauranter eller i mere private, romantiske omgivelser. Nyd f.eks. en uforglemmelig stjerneoplyst middag med udsigt over byens frodige haver, vandområder og en spektakulær silhuet af Taj Mahal. Her kan I nyde en 4-retters skræddersyet menu, serveret af jeres personlige butler.
Rejseforslag på dette hotel:
Har du spørgsmål?
Estelle Torp
Direktør & Rejsekonsulent
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 01
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.