SURYA SHANTI VILLA
Et ægte Shangrila
Med sin beliggenhed i Sidemen-dalen – et af Balis sidste og mest autentiske paradis, er Surya Shanti et ægte Shangrila for den nysgerrige rejsende der ønsker autenticitet, idyl og fred, kombineret med luksus og høj service.
Bæredygtig turisme
Surya Shanti udmærker sig yderligere ved at være meget aktive på miljø og præserveringsfronten; de er i konstant og tæt samarbejde med både de lokale og myndighederne, for at levere et bæredygtigt turisme miljø der kommer alle til gode – et meget elegant udført koncept, der skal opleves for at forstås.
Det autentiske, idylliske Indonesien
Det sekund man træder inden for hotellets idylliske rammer, er man ikke i tvivl om, at man er på Bali – og ingen andre steder på planeten. Surya Shanti er bygget ved de smukkeste risterrasser nær skråningerne ved Mount Agung – Balis mest helligste og ikke mindst majestætiske vulkan.
Herfra har I en sensationel udsigt ud over den tropiske dal med al dens pragt i form af dyreliv og lyde. For balineserne er bjerget et af de steder man drager til for at samle tankerne og danne selvperspektiv – det ideelle sted at koble af og suge livet, stemningen og oplevelsen til sig.
Selve resortet er i besiddelse af kun 11 boliger, heraf seks deluxe værelser og fem villaer. Til disse står der en servicestab på 25 til rådighed. Ydermere findes der to pools samt andet godt.
Der køres dagligt (når man ønsker) til den spændende og kulturrige landsby i Sidemen, og for den aktive findes der et væld af muligheder for spændende vandreture m.m. – perfekt til at skabe den gode appetit.
Fusionskøkken blandet med lokal gastronomi
Og hvad angår appetitten, er I i gode hænder også. Hotellets chefkok står til enhver tid til rådighed, klar til at kreere alt lige fra delikate balinesiske retter til mere fusionsprægede retter. Menuer skifter selvfølgelig med sæsonerne og stort set alle råvarer kommer fra nærområdet. Der findes ikke meget der ikke er hjemmelavet, og hvis ens egen gastronomiske kreativitet er til det, kan man selv springe ud i den traditionelle balinesiske kokkekunst – i et rustikt køkken ved foden af Agung vulkanen. Det skal dog nævnes, at der ikke serveres oksekød på resortet, grundet Sidemen regionens Hindu traditioner. Dette er dog ikke et problem, når man først har smagt hvad der er at byde på.
Rejseforslag på dette hotel:
Har du spørgsmål?
Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa, Oceanien & Syd- og Mellemamerika
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04
Har du spørgsmål?
Estelle Torp
Direktør & Rejsekonsulent
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 01
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.