The Datai Langkawi
Luksuriøst paradis i Malaysia
Det 5-stjernede The Datai Langkawi ligger på den betagende ø Langkawi i Malaysia, og hører til blandt Malaysias bedste luksusresorts. Her mødes arkitektur, eksklusivitet og natur i en unik sublim fusion.
Beliggenhedsmæssigt er The Datai Langkawi en sand oase for jer, der søger naturens skønhed. I er ganske enkelt omgivet af uberørt tropisk regnskov, og med direkte adgang til den hvide, spektakulære paradisstrand med det krystalklare vand fuldendes drømmen om det perfekte hideaway. Her kan I slappe af under palmernes skygge, tage en svømmetur i det varme vand eller nyde den smukke solnedgang over Andamanhavet.
Prisvindende restauranter og spektakulære udsigter
Hotellet har fem restauranter, heraf to prisvindende, der forkæler med kulinariske oplevelser. Fra autentisk malaysisk køkken og skaldyr fra grill til international gastronomi og delikate thai-retter, er der noget for enhver smag. Nyd afslappet atmosfære og kølige drinks med tæerne i sandet på Beach Bar og afternoon tea, lækre cocktails og panoramaudsigt i The Lobby Lounge.
Pools, spa og eventyr
The Datai Langkawi byder på en række skønne faciliteter og aktiviteter. Her er pool for voksne og familiepool med børnepool, Health Club, Holistic Pavilion med pilates, yoga mm. samt en eksklusiv spa, hvor I kan forkæle jer selv med afslappende spa-behandlinger i de smukkeste omgivelser.
Tag på eventyr i den fascinerende regnskov på guidede ture og oplev vandfald, makakaber, gekkoer, flyvende lemurer og farvestrålende næsehornsfugle. Andre populære aktiviteter inkluderer gratis snorkeludstyr, kajak, windsurfing, SUP mm. Desuden mulighed for dykning, katamaran samt sejlads mellem Langkawis øer. Hotellet arrangerer også udflugter til nærliggende seværdigheder og kulturelle oplevelser, såsom besøg på lokale landsbyer og vandreture i regnskoven.
Bæredygtighed
The Datai ønsker at bevare og styrke naturens stadig mere skrøbelige ressourcer, hvilket har udviklet sig til et større program af initiativer med målrettet fokus på at skabe et bæredygtigt miljø for fremtiden. Bl.a. økologi, havmiljø, permakultur, genbrug og meget mere.
The Datai fik, som det første resort i verden, udmærkelsen EarthCheck ECO Silver Certification.
Eksklusive værelser, suiter og villaer på The Datai
Der er kælet for detaljerne i de stemningsfulde og luksuriøse suiter og villaer på The Datai Langkawi.
I kan glæde jer til et design, hvor der er fokus på lyse farver, lækre møbler, eksklusive tekstiler og materialer af træ, der passer perfekt til de eksotiske omgivelser. I kan naturligvis også se frem til alle moderne faciliteter som wi-fi, minibar, kaffe- og te faciliteter, TV m.m.
The Canopy Selection
Store værelser og suiter på 63 m2 i hovedbygningen, hvor I bor nær den smukke voksenpool, loungen og restauranten The Dining Room. Suiterne fås med terrasse eller balkon og med udsigt til regnskoven.
The Rainforest Selection
Gemt dybt inde i den frodige tropiske regnskov ligger de elegante Rainforest Collection-villaer på pæle – heraf nogle over eller nær et vandløb, der løber gennem resortet. Villaer på 123 m2 uden pool, og villaer på 175 m2 med pool. Et godt valg til jer, der sætter pris på private omgivelser.
For ultimativ forkælelse til den store familie eller generationsrejsen kan I booke en villa på 3.500 m2 med 5 soveværelser og 2 pools.
The Beach Collection
Direkte ud til den fantastiske sandstrand i Datai-bugten ligger 13 villaer på 350 m2 med 1 soveværelse og 2 villaer på 750 m2 med 2 soveværelser. Alle med privat pool og butlerservice. Søger I det allerbedste, er det her, I skal bo.
Alt i alt er The Datai Langkawi det ultimative rejsemål for jer, der søger en eksklusiv og uforglemmelig oplevelse i hjertet af Malaysias naturlige skønhed.
Spektakulær golfbane ved The Datai
The Els Club Teluk Datai imponerer med sit betagende bjerglandskab, havet og den uberørte regnskov som baggrund. Golfbanen, der blev indviet i 1992 og kåret som Malaysias mest maleriske golfbane, inviterer til uovertrufne oplevelser. Morten fra Discovery Travel har spillet på banen, og kan kun sige: Velkommen til en uforglemmelig golfoplevelse!
Som gæst på The Datai Langkawi får I særpris til golfbanen.
Har du spørgsmål?
Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa, Oceanien & Syd- og Mellemamerika
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.