RAFFLES HOTEL SINGAPORE
Raffles Hotel Singapore er et af byens ældste ikoner
Hotellet slog dørene op for første gang i 1887, og er den dag i dag, et af de sidste hoteller fra det 19. århundrede, der stadig lever i bedste velgående – og efter et ophold, er det ikke svært at forstå hvorfor. Det siges endda at en rejse til Singapore ikke er fuldendt, uden man har været en tur forbi Raffles – traditionen kræver det! Hotellet er netop blevet komplet nyrenoveret i 2019, og står bedre end nogensinde.
Historie, tigere og meget andet
Det er sjældent man møder et hotel af denne kaliber med så meget historie bag sig. Faktisk er der så mange spændende historier, at hotellet har sin egen historiker siddende. Han har kreeret en række kortfilm om de finurlige og spændende begivenheder der har fundet sted; Alt lige fra Michael Jacksons unikke ophold, hvor han havde besøg af en helt speciel gæst, til hvordan i starten af 1900-tallet, en løssluppen tiger indtog hotellet.
Selv dørmændene på Raffles Hotel Singapore er et ikon
Raffles ikoniske dørmænd, de uniformerede sikher, er en stor del af hotellets ånd og en populær seværdighed, ofte fotograferet af gæster. Altid parate ved dørene hjælper de med meget mere end blot at åbne og lukke. De er det første ansigt, gæster møder, og deres indtryk er uforglemmeligt. Gennem tiden har de repræsenteret hotellet ved prisuddelinger og udvist enestående dedikation – som i 1904, da en sikh med sine bare næver fangede et vildsvin, der havde forvildet sig ind på hotellet.
Tilholdssted for berømtheder
Gennem de mange år har hotellet huset utallige berømtheder i form af forfattere, skuespillere, royale og statsoverhoveder – og vi bilder os ind, at Raffles spændende fortid kan mærkes. Stemningen og atmosfæren er i en klasse for sig.
Sublime omgivelser
Efter hotellets omfattende renovering, står værelserne selvfølgelig utrolig skarpt – uanset hvilken værelseskategori der vælges. Unikt for et hotel af denne kaliber, og med beliggenheden i tankerne, byder Raffles på frodige tropiske haver, hvilket kan være et trækplaster for mange. Mere end 25% af hotellets grund er fyldt med skøn natur der i den grad giver en kontrast til Singapores metropol. Det er ikke uvant at kunne høre de eksotiske fugles melodier og palmetræernes rolige bevægelser i den lune brise – følelsen af at være i en oase af velvære er imponerende.
Nyd den famøse Singapore Sling
Hotellets, eller måske nærmere Singapores, signatur drink, Singapore Sling blev for første gang hældt i et glas på Raffles Long bar – året var 1915 og bartenderen, Ngiam Tong Boon, er blevet et legendarisk navn blandt byens bartendere sidenhen. I dag er cocktailen selvfølgelig blevet populær verden over med flere forskellige variationer, men vi, som så mange andre, holder fast i, at ingen laver den bedre end Raffles selv.
Og nu hvor traditionen angiveligt kræver et smut forbi Raffles hotellet når man er i Singapore, så kan det kraftigt anbefales at håndhæve denne tradition – specielt efter Klokken 17.00 – det bedste tidspunkt til en tidlig ferie-cocktail.
Nyd den famøse Singapore Sling
Hotellets, eller måske nærmere Singapores, signatur drink, Singapore Sling blev for første gang hældt i et glas på Raffles Long bar – året var 1915 og bartenderen, Ngiam Tong Boon, er blevet et legendarisk navn blandt byens bartendere sidenhen. I dag er cocktailen selvfølgelig blevet populær verden over med flere forskellige variationer, men vi, som så mange andre, holder fast i, at ingen laver den bedre end Raffles selv. Og nu hvor traditionen angiveligt kræver et smut forbi Raffles hotellet når man er i Singapore, så kan det kraftigt anbefales at håndhæve denne tradition.
Michelin-klasse gastronomi
Efter den komplette renovation byder hotellet på hele fem forskellige restauranter, der hver især byder på unikke menuer og sammensætninger af de bedste ingredienser. Der kan nydes alt lige fra et Middelhavskøkken til asiatisk og indisk. Er humøret, og ganen, til gastronomi på topniveau, har hotellet været så heldige at få fat på en af de bedste kokke, Jereme Leung.
Velkommen til Raffles.
Rejseforslag på dette hotel:

Har du spørgsmål?
Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa og Oceanien
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04

Har du spørgsmål?
Estelle Torp
Direktør & Rejsekonsulent
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 01
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.
