SONEVA KIRI
Soneva Kiri afslappet barfodsluksus i perfekt harmoni med naturen
Omkranset af vild og frodig jungle, turkisblåt hav og elfenbenshvide sandstrande – danner det prisvindende Soneva Kiri de perfekte rammer for jeres tropiske, thailandske drømmerejse. Resortet ligger i en idyllisk, isoleret bugt, hvilket hurtigt giver jer fornemmelsen af at være havnet midt i en sofistikeret udgave af ”The Beach” eller ”Castaway”.
Ankomst til Soneva Kiri
På vestkysten af paradis-øen Koh Kood, Thailands fjerde største ø, står Soneva Kiris smilende personale klar til at byde jer velkommen og give jer en skræddersyet oplevelse fyldt med særlige øjeblikke og minder I kan tage med jer resten af livet. Gennemført barfodsluksus, exceptionelle smukke omgivelser og sofistikeret Robinson Crusoe-tema, er alt sammen en del af den særlige og mindeværdige atmosfære der kendetegner det luksuriøse resort. Når I ankommer, bliver I hurtigt mødt af mottoet ”no news, no shoes” og bare tæer bliver snart en del af jeres faste påklædning.
Paradis for livsnydere
I falder i søvn til den beroligende lyd af bølger og vågner til den idylliske lyd af fuglenes kvidren. Efter en forfriskende morgendukkert i jeres private pool er det kun fantasien der sætter grænser. Skal dagen byde på udsøgt dykning, afslapning på den billedskønne sandstrand, autentiske kulturoplevelser, bådture eller ganske enkelt afslapning og kvalitetstid i resortets smukke omgivelser?
Eventyr til havs
Havet omkring Koh Kood er kendt for verdensklasse dykning og snorkling: Fantastisk sigtbarhed, uberørte koralrev og farvestrålende fisk. Soneva Kiri byder på et stort udvalg af snorkel – eller dykkerture. Og hvorfor ikke kombinere med en luksuriøs ”castaway” picnic på en øde strand i allerbedste Soneva stil?
Angkor Wat fra helikopter
På denne enestående dagstur får I mulighed for at kombinere jeres thailandske drømmerejse med en lille udsøgt bid af Cambodia. Dagen starter med en tur i speedbåd, hvorefter I hopper om bord på en helikopter. Nu skal I bare læne jer tilbage og nyde udsigten over Cardamom-bjergene og det smukke Khmer-tempel, som ikke overraskende optræder på UNESCOs Verdensarvsliste.
Spa-menuen
Efter en dag fyldt med eventyr eller afslapning i resortets elegante omgivelser, er det tid til et af dagens sværeste valg. Vælg bl.a. imellem: Jetlag-recovery, Hot Stone Massage, Indian Head eller Island Kaashi Scrub på resortets udsøgte spa-menu.
En aften på Soneva Kiri
Når solen går ned over det azurblå hav kan I læne jer tilbage og nyde de smukke farver med en cocktail eller forkæle jer selv med en romantisk sunset-cruise. Hvis I endnu ikke er mætte på oplevelser kan I slutte dagen af med en aftendukkert eller en klassisk film under stjernerne, inden I veltilfredse hopper under dynerne så I kan blive klar til endnu en dag i paradis.
Et kulinarisk eventyr
Maden på Soneva Kiri er i sig selv en oplevelse, uanset om den nydes på en af resortets udsøgte restauranter – eller i private, romantiske omgivelser. Privat morgenmad på stranden, en fuldført ”Castaway” picnic oplevelse, frokost i en grotte eller privat træ-tops middag under stjernerne. Igen er det kun fantasien, der sætter grænser, og det detalje orienterede personale vil gøre alt for at imødekomme jeres ønsker!
Indkvartering på Soneva Kiri
De store veldesignede pool villaer spænder fra 403-1234m2 inklusiv idylliske, private udendørsarealer. Villaerne er skabt af naturlige kvalitetsmaterialer som træ og sten, hvilket får alt til at stå i perfekt harmoni med havet og den omkringliggende jungle. Den sofistikerede Robinson Crusoe-stil og altoverskyggende sans for detaljer vil skinne igennem under hele jeres ophold, også igennem personlig service og superb gastronomi.
En sand kærlighedshistorie
Historien bag Soneva kædens opstandelse, er en vaskeægte kærlighedshistorie. Historien om den unge, indiske iværksætter, Sonu, der rejste til Oxford og forelskede sig i en svensk model, Eva, hvorefter de sammen faldt pladask for Maldiverne og besluttede sig for, at det var her de skulle bygge deres nye hjem. Som udlændinge blev de imidlertidigt nægtet at bygge, hvis projektet ikke trak turister til. Og dette skulle blive starten på eventyret om Six Sense og Soneva (Sonu og Eva) kædens opstandelse.
Har du spørgsmål?
Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa, Oceanien & Syd- og Mellemamerika
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04
Har du spørgsmål?
Estelle Torp
Direktør & Rejsekonsulent
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 01
En ferie uden bekymringer
Spørg os 24 timer i døgnet.
Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.