ZANZIBAR - TANZANIAS PARADISISKE JUVEL

Det er ikke uden grund, at Zanzibar også kaldes for Tanzanias juvel. De indbydende, kridhvide og ofte uberørte strande og det krystalklare vand, som omkranser koraløen i Det Indiske Ocean, funkler som en ædelsten på den solbeskinnede koralø. Zanzibar er et dejligt, historisk og autentiske rejsemål - og absolut et besøg værd, hvad enten du søger et romantisk getaway eller en børnevenlig ferie.

Zanzibar – kultur og natur

Den tropiske paradisø byder på meget andet end lange, hvide strande. Zanzibar er rig på lokale fortællinger, kulturoplevelser, natur og historiske seværdigheder.

Tag på trekking i Jozani, øens nationalpark eller oplev det spændende plante- og dyreliv i regnskoven. Under havoverfladen venter en fascinerende verden med koralrev, farverige fisk, delfiner og havskildpadder. Så medbring snorkelmasken!

Stone Town og krydderiplantager

Udforsk Stone Town, hovedstadens velbevarede gamle bydel, hvor labyrinter af smalle gader byder på sultanpaladser, lokalt kunsthåndværk, farverige tekstiler og livlige markeder. Mød den gæstfrie lokalbefolkning i øjenhøjde og hør fortællingen om øens mørke kapitel for slavemarked. En fortælling, der efterlader et dybt indtryk.

Zanzibars krydderiplantager tilføjer øen en liflig duft af nelliker, kanel, muskatnød, vanilje og sort peber, og det er oplagt at lægge vejen forbi en af de mange plantager og blive oplyst om krydderiernes magiske evner i øens lokale, velsmagende retter.

Bestil ferie på Zanzibar hos Discovery Travel

Kontakt os og hør om de bedste hoteller og oplevelser under ferien på Zanzibar. Qatar Airways, Emirates og KLM flyver til Zanzibar med et flyskift, og der er kun en times tidsforskel. Den bedste årstid at besøge Zanzibar er fra juli til marts.

Annette N. Pedersen. Rejsekonsulent hos Discovery Travel.

Har du spørgsmål?

Annette Nygaard Pedersen
Rejsekonsulent på Afrika, Det Indiske Ocean, Europa & New Zealand
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 02


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med dig både før, under og efter jeres ferie.

concierge-24-7