Vejret på Maldiverne

Hvordan er vejret på Maldiverne?

Maldiverne har tropisk vejr året rundt med gennemsnitstemperaturer på 29-30 grader - og det gælder både luft samt hav. Mange foretrækker at rejse til Maldiverne i løbet af den tørre sæson, der normalt varer fra november til april. Fra maj til oktober er det regntid, men nedbøren kan være kortvarig og varierer alt efter, hvilken del af Maldiverne I besøger.

Her får I en kort gennemgang måned for måned:

Januar

Januar er en af de bedste måneder at rejse til Maldiverne. Det ligger midt i den tørre sæson og gennemsnitstemperaturen er 29 grader om dagen, 25 grader om natten og havtemperaturen omkring atollerne er omkring 28 grader. Når I besøger Maldiverne i januar, vil I have ni timer med solskin hver dag og kun i gennemsnit fem regnfulde dage i hele måneden.

februar

Nok den mest populære måned for turister at besøge Maldiverne. Februar er den tørreste og solrigeste måned med gennemsnitlig 10 timers solskin om dagen og, som i januar, kun fem dage med risiko for regn og skyer. Luft- og havtemperaturer er som januar måned.

marts og april

Den tørre sæson nærmer sig sin afslutning, men marts anses stadig som værende et af de bedste tidspunkter at besøge Maldiverne, da det er øernes varmeste måned. Måneden har i gennemsnit 9 timers solskin hver dag og 7 dage med risiko for regn, som dog normalt er koncentreret omkring den sydlige del af Maldiverne.

April på Maldiverne er den sidste måned af den tørre sæson. Den er kendt som den bedste måned til at udnytte vandsport på Maldiverne, da havtemperaturen i gennemsnit er 30°C i løbet af april. Det er normalt også måneden med de højeste temperaturer for både dag og nat.

maj, juni og juli

I maj kan I være heldige at den tørre sæson strækker sig længere end normalt, men ellers byder maj på op til 15 dage med risiko for byger. Temperaturen er stadig høj, og mange anser denne måned for værende perfekt til både dykning og snorkling, idet havets gennemsnitstemperatur ligger på 30 grader.

Til trods for regntiden i juni rejser mange til Maldiverne af den simple årsag, at temperaturen falder en til to grader. Regnen falder primært i den sydlige del og medbringer skyer og høj luftfugtighed.

Juli måned ligger midt i regntidsperioden med det laveste antal millimeter regn.  Det er også sæson for surfing og gode tilbud på ophold. Temperaturen ligger på 29 grader.

Sejl i katamaran under ferien på Adaaran Prestige Vadoo, Maldiverne

August

Denne måned byder på det mest varierende vejr. Det ene øjeblik med voldsom regn - det næste øjeblik blå himmel og solskin. Temperaturer som i juli.

september og oktober

September har normalt det laveste antal turister på grund af det usikre vejr. Denne måned har den største mængde nedbør, og selvom september i gennemsnit har 8 timers dagslys, kan dage være helt- eller delvist overskyet. Temperaturen er dog uændret og ligger på omkring de 29 grader.

Oktober er næsten lige så regnfuld som september, men markerer også afslutningen på regntiden. Det er også måneden, hvor vandsportsaktiviteter normalt indstilles grundet regnskyl, men starter igen i november måned.

november

November markerer begyndelsen på den tørre sæson, selvom rester af regntiden stadig er til stede. Tropisk regnskyl er spredt ud over måneden med i gennemsnit 14 dage med risiko for regn. Temperaturen ligger på 29 grader men falder om natten til ca. 24 grader.

december

Selvom december måned indleder den tørre sæson, er det måneden med næstmest regn. Den gode nyhed er, at regnen normalt er koncentreret i begyndelsen af måned, hvilket gør december til en af de bedste tider at besøge Maldiverne. Mange fejrer jul og nytår i det tropiske klima, hvor temperaturen byder på gennemsnitlig 29 grader.

Maldiverne kan besøges året rundt

Har I ikke noget imod chancen for regn i specifikke måneder - hvad enten det er en kort byge eller vedvarende regn - kan I med fordel rejse til Maldiverne. Vi modtager ofte gode tilbud fra vores samarbejdspartnere med ophold i ydersæsonen. Men uanset vejret, så hersker der ingen tvivl om, at Maldivernes skønhed kan opleves året rundt.

Vejr og klima på Maldiverne

Temperatur og klima på Maldiverne
Christina Seifert. Rejsekonsulent og medarbejder hos Discovery Travel.

Har du spørgsmål?

Christina Siefert
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean & Thailand
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 05

Morten Westergaard, rejsekonsulent og medarbejder hos Discovery Travel

Har du spørgsmål?

Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa, Oceanien & Syd- og Mellemamerika
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04

Charlotte Schou, rejsekonsulent og medarbejder hos Peacock Travel

Har du spørgsmål?

Charlotte Schou
Rejsekonsulent på Caribien, USA, Canada, Mexico, Europa, Maldiverne & Mauritius
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 39 75 02 52

Cecilie Nørgaard Larsen, Discovery Travel

Har du spørgsmål?

Cecilie Nørgaard Larsen
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Australien & New Zealand
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 06


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.

Concierge 24-7, logo