The Residence Maldives Digurah

Mindeværdig familieferie og romantisk getaway

Det skønne The Residence Maldives at Dhigurah ligger i den uberørte atol Gaafu Alifu omkranset af et unikt hus rev, der giver snorkeloplevelser i verdensklasse. Her får I noget af det bedste af det uberørte Maldiverne, hvor silkebløde sandstrande inviterer til leg og afslapning, og hvor øens tætte vegetation kan udforskes til fods eller på cykel.

The Residence Maldives at Dhigurah

Fra det øjeblik I ankommer, bliver I fortryllet af den blændende hvide sandstrand og det azurblå vand. Villaen er rummelig og praktisk indrettet – perfekt til familielivet. Rejser I med mindre børn anbefaler vi en Beach Pool Villa på stranden. En Water Pool Villa appellerer til større børn, som kan snorkle direkte fra villaen. Begge villatyper har egen pool.

The Residence Maldives at Dhigurah forener behovene for både voksne og børn. Restauranterne tilbyder et udvalg af lækre retter, der vil tilfredsstille selv de mest kræsne ganer. Og med All Inclusive er der rig mulighed for at smage på alt.

Deluxe Beach Pool Villa på The Residence Maldives at Dhigurah, Maldiverne

Aktiviteterne spænder fra snorkling i farverige koraller til cykelture rundt på øen. Børnene kan deltage i sjove aktiviteter i børneklubberne, mens forældrene kan slappe af ved poolen eller blive forkælet med en afslappende spa-behandling.

Oplevelser og aktiviteter på Dhigurah

Resortet byder på flere oplevelses- og aktivitetsmuligheder. Nyd udsigten til den turkisblå lagune fra den lange infinity pool. Udforsk havet fra kajak, windsurfbræt eller katamaran. Dyk ned til de farverige koraller eller nyd synet af tropiske fisk fra havoverfladen. Tag på et solnedgangscruise, hvor delfiner danser om båden eller bestil en romantisk dinner for to under stjernerne eller en picnic, hvor madkurven også appellerer til børn.

Via en smuk træbro over lagunen og forbi en smuk sandbanke kan I cykle til søsterresortet The Residence Maldives at Falhurmaafushi. I har nemlig fri adgang til at benytte alle faciliteter på begge øer.

Villa med pool på strand eller i lagunen

På den to kilometer lange ø ligger 173 pragtfulde villaer - alle med privat pool. De skønne villaer er indrettet i naturmaterialer og i maldivisk byggestil med alle moderne faciliteter.

Beach Pool villaerne og Water Pool villaerne er med privat pool og findes med et eller to soveværelser i størrelsen fra 150 m2 til 326 m2. Rigeligt med plads til parret eller familien med 2 eller flere børn.

Alle villaer har som minimum minibar, kaffemaskine, toiletartikler, badekåber, gratis wi-fi, aircondition, inden- og udendørs bruser m.m.

Seks restauranter på Dhigurah

Nyd kulinariske retter direkte fra haven, måltider fra det kantonesiske køkken, delikate frokostretter, den overdådige buffet med internationale smage og lokale råvarer, burgers, tapas, pizza og pasta, is, drinks og farverige cocktails.

Ønsker I variation hopper I blot op på jeres cykel og udforsker de tre restauranter på Falhumaafushi.

Christina Seifert. Rejsekonsulent og medarbejder hos Discovery Travel.

Har du spørgsmål?

Christina Siefert
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean & Thailand
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 05

Morten Westergaard, rejsekonsulent og medarbejder hos Discovery Travel

Har du spørgsmål?

Morten Westergaard
Rejsekonsulent på Det Indiske Ocean, Sydøstasien, Europa, Oceanien & Syd- og Mellemamerika
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 88 77 53 04

Charlotte Schou, rejsekonsulent og medarbejder hos Peacock Travel

Har du spørgsmål?

Charlotte Schou
Rejsekonsulent på Caribien, USA, Canada, Mexico, Europa, Maldiverne & Mauritius
info@discoverytravel.dk
Tlf. (+45) 39 75 02 52


En ferie uden bekymringer

Spørg os 24 timer i døgnet.

Jeres ferie er et særligt højdepunkt, som skiller sig ud fra hverdagen. Hos Discovery Travel tager vi os af alle rejsedetaljer. Vi sørger for, at der ikke er forstyrrende elementer. Skulle der opstå problemer, kan du kontakte os døgnet rundt. Det kalder vi vores "24h Concierge Service", som betyder, at vi er med jer både før, under og efter jeres ferie.

Concierge 24-7, logo